Tag-arkiv: fejl 40

Computere laver da ikke fejl!

Folks tro på computere er enorm. De beskylder rask væk andre for ting som skyldes en computerhændelse, for “Computeren siger …”.

“Fejl 40” er blevet et helt almindeligt udtryk for at du selv har været ude om den fejl der er sket. Udtrykket bruges i mange sammenhænge, men stammer fra computerverdenen hvor fejl normalt benævnes med numre, og fejl 40, som betegner 40 cm. fra tastaturet, betyder således brugeren (der sidder 40 cm. fra tastaturet), altså en selvforskyldt fejl.

Når man fører Rejsekortet hen til en tjek-ud terminal, høres en lyd for at indikere ok eller fejl. Samtidig fremgår det med tekst i display. Har den vist ok og givet ok lyd bør man være sikker. Men alligevel sker det, at man får tilsendt en mail om at “Du har glemt at tjekke ud, vi trækker kr. 50,00”. Henvender man sig til Rejsekort, er der ikke noget at gøre. Selv om folk hos Rejsekort normale er rigtig flinke, er man, i deres øjne, selv skyldig og må betale.

“Nåh, du sidder nok og skriver på Facebook mens vi holder møde” fik jeg at vide forleden dag. Det var noget jeg havde skrevet på Twitter i toget som først var dukket op på Facebook senere. Men det var opfattelsen at det var mig der havde misbrugt arbejdstiden.

For computere laver da ikke fejl!