Når vi omtaler egenavne (navne) i ejefald (tilhørsforhold), sætter vi et ’s’ efter navnet: “Firmaets”, ”Kantinens”, ”Kranens”. Dette gælder også for personnavne: ”Egons”, ”Tinas”, ”Peters”.
Men når navnet i forvejen efter på ’s’ (Hans, Mads, Lars) er der nogle mennesker der stadig vil sætte ’s bagefter navnet, og da man ikke kan sige ’ss’ (Madss), siger folk ofte “Madses”, “Madses”, ”Larses”.
Men der skal ikke noget ’es’ efter navnet, når det i forvejen ender på ’s’. I stedet kan man sætte en apostrof efter navnet for at angive ejefaldet, altså at det ikke er personen Mads, men at det er det som personen Mads ejer: Hvis er det? Det er Mads’. Det er således ikke Mads selv, men hans ejendom.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Henrik Rasmussen 
Det er vist ikke helt rigtigt
http://sproget.dk/raad-og-regler/artikler-mv/sprogligt-politikens-sprogklumme/5-maj-2007/genitiv-s
Hej Amanda. Tak for din kommentar. Jeg er normalt ret grundig med at undersøge fakta, inden jeg skriver. Jeg vil undersøge sagen igen, for det skal selvfølgelig være korrekt. Jeg kan ikke lige huske hvor jeg har læst det, men jeg benytter selv sproget.dk til fakta opslag ret ofte, så jeg må have læst det et eller andet sted. Godt at du betvivler det jeg skriver, tak for det. /Henrik
Der er tilsyneladende delte meninger om det. Sproget.dk beskriver i hvert fald modsat-rettet information om det*)
Men den test, man kan finde på sproget.dk, viser at sætningen “Netop Harry Potter og Fønixordnen, som er bog nummer fem, er Madses favorit.” er forkert, mens “Mads’ favorit” er korrekt! Det samme gælder at “Felixes vandretur til Norge var en stor oplevelse.” er forkert, mens “Felix’ vandretur” er korrekt! Den viser også at “Mads’es” er forkert!”
Lad mig slå fast at der, på ingen måde, er tale om drilleri. Som jeg også anfører på på min forside http://hrasmussen.dk så er det ikke for at støde nogen, ikke for gøre grin med nogen, men jeg skriver bare om de ting der kører rundt inde i mit hoved, som måske kan bidrage til at andre får en anden synsvinkel til det jeg skriver om. Jeg har nu tilføjet det under Sprogbrug.
*) Artikler jeg har læst:
http://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer/genitiv-ejefald/genitiv
http://sproget.dk/raad-og-regler/artikler-mv/sprogligt-politikens-sprogklumme/19-marts-2008/apostrof-i-genitiv/?exact_terms=ejefald&inexact_terms=ejefalds
http://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer/genitiv-ejefald/genitiv-ejefald-uddybning#sxz
http://sproget.dk/raad-og-regler/artikler-mv/sprogbrevet-dr/sprogbrevetdr-nr-92/jarls
Reglerne for genitivbøjningen i skriftsproget for ord, der ender på en s-lyd blev ændret i 2001. Før 2001 var de tre former Mads’, Mads’s og Madses tilladt. Det er derfor også det, jeg har lært i skolen. I dag er kun den første form korrekt iflg. DSN, men mange vil selvfølgelig fortsætte med at bruge det, de har lært, så du vil se de to andre former brugt flittigt i fremtiden. Af de gamle former Mads’s og Madses er selvfølgelig kommet udtalen “Madses”, som jeg personligt mener er den mest brugte og den rigtige. Hvis man fx hører et sjældent/fremmed navn, der slutter på en s-lyd, udtalt, er det en nødvendighed, at “es”-endelsen konsekvent tilføjes i udtalen, hvis man skal have en chance for at vide, hvad vedkommendes navn er, når det ikke optræder i genitiv. Det andet giver bare anledning til en unødvendig forvirring og misforståelser. En afstemning i en sproggruppe på Facebook d.d. bakker mig op mht. udtale. Der er p.t. 5 til 1 på udtalen “Madses” i forhold til “Mads”, så det er i hvert fald den mest brugte udtale p.t. blandt en større gruppe af sprognørder.
https://www.facebook.com/groups/8600112594/permalink/10153945337362595/
Tak for din kommentar, Jan Normann Nielsen. Jeg har ikke undersøgt fortiden, så jeg vil ikke anfægte at du har ret. Drejer det sig om personlige præferencer, hælder jeg til Mads’ og vil ikke benytte Mads’s eller Madses – det sidste synes jeg personligt lyder helt forkert, selv om ligheden med f.eks. Hannes, Susannes og Bjarnes er slående; det sidste “ses” lyder forkert, i mine ører.
Jeg er selv medlem af Facebook-gruppe, du henviser til, og har nu også stemt, men havde slået notifikationerne fra, da jeg bliver påmindet om for meget, så jeg havde ikke set afstemningen tidligere. Jeg kan godt se at der p.t. er størst stemning for “Madses”, men selv forsøger jeg at se på retskrivningen, da de personlige præferencer favner overordentligt bredt og er rent anarki.
Hejsa Henrik.
Det er et interessant emner der her er blevet bragt på bane. Det er klart at når man på skrift blot skal skrive: “Lars’ “, og man blot kigger på det skrevne, er det let at konkludere at Lars ejer noget bestemt. Men når vi diskuterer udtale, bliver det pludselig svært og forvirrende at finde ud af om Lars er ejer, eller blot en del af kontekst. Derfor vil jeg også følge Jens Norman Nielsens argument for at man udtaler apostroffen efter en “s”-lyd som: “es”. Det er iøvrigt også den regel jeg selv er vokset op med, og slår man op i: “Dansk Grammatik” af Robert Zola Christensen og Lisa Christensen, Syddansk Universitetsforlag, 2. oplag: 2006 side 68, får man den forklaring at navne som ender på “s”, i genitiv altid udtales med: “es”. Der er altså forskelligt syn på emnet også blandt sprogforskerne, men den “gamle udtale”, som sproget.dk kalder den, er altså den mest udbredte, og den der lydligt bidrager med nyttig information til budskabet der skal viderebringes.
Med venlig hilsen
Lars Becher
Tak for kommentaren. Det værste eksempel, jeg kender, er “Andreas”, som jo både kan være genitiv af “Andrea” og et drengenavn. Hvis man ikke er konsekvent i sin udtale af apostroffen (i tilfældet Andreas’), så bliver lytteren jo efterfølgende nødt til at spørge, om der bliver talt om en dreng eller en pige. 🙂