Når vi omtaler egenavne (navne) i ejefald (tilhørsforhold), sætter vi et ’s’ efter navnet: “Firmaets”, ”Kantinens”, ”Kranens”. Dette gælder også for personnavne: ”Egons”, ”Tinas”, ”Peters”.
Men når navnet i forvejen efter på ’s’ (Hans, Mads, Lars) er der nogle mennesker der stadig vil sætte ’s bagefter navnet, og da man ikke kan sige ’ss’ (Madss), siger folk ofte “Madses”, “Madses”, ”Larses”.
Men der skal ikke noget ’es’ efter navnet, når det i forvejen ender på ’s’. I stedet kan man sætte en apostrof efter navnet for at angive ejefaldet, altså at det ikke er personen Mads, men at det er det som personen Mads ejer: Hvis er det? Det er Mads’. Det er således ikke Mads selv, men hans ejendom.
Se mere på http://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Præcision 12-11-2023 14:14
Som det fremgår af nedenstående kommentarer, kan der være forskel på skriftsprog og udtale, og der er også draget tvivl om andre dele af opslaget.
De kilder, jeg har brugt, er ikke enige, og der kan også være ændringer i retskrivningsregler, både før og efter opslagets udgivelse, som jeg ikke har været opmærksom på.
Jeg prøver at gøre mig umage med at finde den korrekte information, men det som jeg skriver, er et udtryk for, hvad jeg mener at det korrekte, set ud fra dét, som jeg har kunne finde frem til, og er ikke nødvendigvis et udtryk for fakta.
Det er vist ikke helt rigtigt
http://sproget.dk/raad-og-regler/artikler-mv/sprogligt-politikens-sprogklumme/5-maj-2007/genitiv-s
Hej Amanda. Tak for din kommentar. Jeg er normalt ret grundig med at undersøge fakta, inden jeg skriver. Jeg vil undersøge sagen igen, for det skal selvfølgelig være korrekt. Jeg kan ikke lige huske hvor jeg har læst det, men jeg benytter selv sproget.dk til fakta opslag ret ofte, så jeg må have læst det et eller andet sted. Godt at du betvivler det jeg skriver, tak for det. /Henrik
Der er tilsyneladende delte meninger om det. Sproget.dk beskriver i hvert fald modsat-rettet information om det*)
Men den test, man kan finde på sproget.dk, viser at sætningen “Netop Harry Potter og Fønixordnen, som er bog nummer fem, er Madses favorit.” er forkert, mens “Mads’ favorit” er korrekt! Det samme gælder at “Felixes vandretur til Norge var en stor oplevelse.” er forkert, mens “Felix’ vandretur” er korrekt! Den viser også at “Mads’es” er forkert!”
Lad mig slå fast at der, på ingen måde, er tale om drilleri. Som jeg også anfører på på min forside http://hrasmussen.dk så er det ikke for at støde nogen, ikke for gøre grin med nogen, men jeg skriver bare om de ting der kører rundt inde i mit hoved, som måske kan bidrage til at andre får en anden synsvinkel til det jeg skriver om. Jeg har nu tilføjet det under Sprogbrug.
*) Artikler jeg har læst:
http://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer/genitiv-ejefald/genitiv
http://sproget.dk/raad-og-regler/artikler-mv/sprogligt-politikens-sprogklumme/19-marts-2008/apostrof-i-genitiv/?exact_terms=ejefald&inexact_terms=ejefalds
http://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer/genitiv-ejefald/genitiv-ejefald-uddybning#sxz
http://sproget.dk/raad-og-regler/artikler-mv/sprogbrevet-dr/sprogbrevetdr-nr-92/jarls
Hvad er det, jeg har misforstået?
Du understreger med dit svar til mig kun min pointe om din stædighed, din uvillighed til rent faktisk at sætte dig ind i, hvad der rent faktisk skrives og står, hvad der forklares, eller også har du bare misforstået det skrevne (hvilket selvfølgelig kan ske for os alle). Jeg “mener” ikke blot noget; rent faktuelt forholder du dig ikke til det skrevne og til argumenterne fremlagt men holder stædigt fast i, at du synes, det lyder bedst at udtale ejefald uden ‘es’ – altså, kan du slet ikke høre, hvordan det lyder, når man siger det uden, ud fra de eksempler, som andre har givet dig herinde?
Du er endda gået så vidt som st stemme for din egen holdning, fordi du nok helst vil af med den anden brug, antager jeg.
Selvom retskrivningen foreskriver at ende fx Jens som ejefald kun med ‘, i e. Jens’, må man altså stadig gerne udtale det som Jenses. Så du har med andre ord ret i det rent retSKRIVningsmæssigt, men det virker til, at du her har misforstået det og tror, at det også gælder udtalemæssigt- det er heri din misforståelse ligger. Forstår du nu, hvad jeg prøver at sige? Jeg prøver virkelig at skære det ud i pap, hvad jeg vil have frem i min forklaring, Jeg mener, jeg vil bare gerne gøre min pointe forståelig.
Jeg har også forstået, at det står én frit for at udtale det uden ‘es’-lyden, men det kommer altså ofte til at lyde forkert, og navnet kan misforstås.
Det er dét, der er så dumt og ærgerligt med sådanne kommentarspor frem for en samtale ansigt til ansigt, man taler så nemt forbi hinanden – omend en sådan selvfølgelig også kan køre af sporet.
Jeg beklager, hvis mine kommentarer kommer til at fremstå som hårde eller sure, det var ikke min hensigt – jeg synes bare, at det er vigtigt at svare på noget ud fra dét, der rent faktisk fremlægges, og hvis andre (som jeg i dette tilfælde) kan se, at svaret (som her dit svar) gives på et forkert grundlag, altså hvor det virker til, du ikke har fået fanget pointen helt, så må man gerne korrigere, og så er mit håb, at modtageren ikke blot går i forsvarsposition men rent faktisk prøver at genlæse og genvurdere, hvad man svarede på.
Selverkendelse og evnen til at selvkorrigere og indrømme fejl og misforståelser er vigtig. Heldigvis bliver de bedre til at indarbejde det i børnehaver og skoler, desværre har os af ældre dato ikke fået nær så meget træning i det, medmindre man af sig selv er begyndt at arbejde på selvudvikling.
Reglerne for genitivbøjningen i skriftsproget for ord, der ender på en s-lyd blev ændret i 2001. Før 2001 var de tre former Mads’, Mads’s og Madses tilladt. Det er derfor også det, jeg har lært i skolen. I dag er kun den første form korrekt iflg. DSN, men mange vil selvfølgelig fortsætte med at bruge det, de har lært, så du vil se de to andre former brugt flittigt i fremtiden. Af de gamle former Mads’s og Madses er selvfølgelig kommet udtalen “Madses”, som jeg personligt mener er den mest brugte og den rigtige. Hvis man fx hører et sjældent/fremmed navn, der slutter på en s-lyd, udtalt, er det en nødvendighed, at “es”-endelsen konsekvent tilføjes i udtalen, hvis man skal have en chance for at vide, hvad vedkommendes navn er, når det ikke optræder i genitiv. Det andet giver bare anledning til en unødvendig forvirring og misforståelser. En afstemning i en sproggruppe på Facebook d.d. bakker mig op mht. udtale. Der er p.t. 5 til 1 på udtalen “Madses” i forhold til “Mads”, så det er i hvert fald den mest brugte udtale p.t. blandt en større gruppe af sprognørder.
https://www.facebook.com/groups/8600112594/permalink/10153945337362595/
Tak for din kommentar, Jan Normann Nielsen. Jeg har ikke undersøgt fortiden, så jeg vil ikke anfægte at du har ret. Drejer det sig om personlige præferencer, hælder jeg til Mads’ og vil ikke benytte Mads’s eller Madses – det sidste synes jeg personligt lyder helt forkert, selv om ligheden med f.eks. Hannes, Susannes og Bjarnes er slående; det sidste “ses” lyder forkert, i mine ører.
Jeg er selv medlem af Facebook-gruppe, du henviser til, og har nu også stemt, men havde slået notifikationerne fra, da jeg bliver påmindet om for meget, så jeg havde ikke set afstemningen tidligere. Jeg kan godt se at der p.t. er størst stemning for “Madses”, men selv forsøger jeg at se på retskrivningen, da de personlige præferencer favner overordentligt bredt og er rent anarki.
Hvis du stadig er aktiv herinde, Henrik, vil jeg allervenligst bemærke, at du virker ganske stædig og ubøjelig – ikke kun fordi jeg rent personligt ikke kan holde ud at høre den i mine ører manglende udtale af ‘es’-lyden, men fordi det synes, som om du ikke læser, hvad der rent faktisk står i den tekst, der er linket til i første kommentar:
Derfor er hverken udtalen uden -es eller den med -es i modstrid med Retskrivningsordbogens regel om apostrof i skriften, rent bortset fra, at Sprognævnet ikke kan normere udtale. <<
Hæft dig især ved dette:
Jeg kan jo ud af dine svar forstå, at du selv er farvet af egen præference, i og med du personligt selv foretrækker at udtale f.eks. Andreas’ uden ‘es’-lyden.
Her må jeg minde dig om, at Retskrivningsordbogen bliver tilrettet den folkelige stemning/brug af ordene, og dette må jeg opponere imod, når det simpelthen ikke giver mening! God fornuft må gerne spille ind i stedet for, at vi følger laveste fællesnævner.
At noget er mere udbredt end andet skyldes nogle gange, for at sige det pænt, at det mindre kloge udbredes, fordi hhmm, ja, udfyld selv resten, og “smitter”. Demokrati er som udgangspunkt godt, meeeen, ikke altid med de bedste resultater til følge.
Summa summarum er det altså også korrekt at udtale navne sluttende på s-lyd med ‘es’ i genitiv, også selvom det skriftligt kun angives med apostrof, og efter min mening den eneste rigtige ud fra fornuft og meningsfuld forståelse.
Kære Louise.
Jeg ser desværre først din kommentar nu, og jeg er ked af din opfattelse, for dels skriver jeg jo netop i mit oprindelige indlæg:
“Tema er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.”
Og dels er jeg faktisk imødekommende, da jeg, som svar på en kommentar i dette indlæg, jo netop skrev “jeg vil ikke anfægte at du har ret.”.
Jeg oplever sommetider, at folk har de mørke briller på, når de læser hvad jeg skriver, og så er der ikke noget man kan gøre, for at ændre deres opfattelse af tonen i det, jeg har skrevet, uanset hvor imødekommende, jeg prøver at være.
En af gangene fik jeg endda en helt masse mennesker på nakken, indtil der var en der forstod mig, og kom mig i forsvar, og sagde “Jamen, han sagde jo bare …”. Det er det samme som f.eks. med folkedomstolen, at når der først er pisket en stemning op, så er der ingen der kan rette, hvad der rent faktisk var en misforståelse.
Så kære Louise, du kan mene helt hvad du vil, men det er altså misforstået.
Hejsa Henrik.
Det er et interessant emner der her er blevet bragt på bane. Det er klart at når man på skrift blot skal skrive: “Lars’ “, og man blot kigger på det skrevne, er det let at konkludere at Lars ejer noget bestemt. Men når vi diskuterer udtale, bliver det pludselig svært og forvirrende at finde ud af om Lars er ejer, eller blot en del af kontekst. Derfor vil jeg også følge Jens Norman Nielsens argument for at man udtaler apostroffen efter en “s”-lyd som: “es”. Det er iøvrigt også den regel jeg selv er vokset op med, og slår man op i: “Dansk Grammatik” af Robert Zola Christensen og Lisa Christensen, Syddansk Universitetsforlag, 2. oplag: 2006 side 68, får man den forklaring at navne som ender på “s”, i genitiv altid udtales med: “es”. Der er altså forskelligt syn på emnet også blandt sprogforskerne, men den “gamle udtale”, som sproget.dk kalder den, er altså den mest udbredte, og den der lydligt bidrager med nyttig information til budskabet der skal viderebringes.
Med venlig hilsen
Lars Becher
Tak for kommentaren. Det værste eksempel, jeg kender, er “Andreas”, som jo både kan være genitiv af “Andrea” og et drengenavn. Hvis man ikke er konsekvent i sin udtale af apostroffen (i tilfældet Andreas’), så bliver lytteren jo efterfølgende nødt til at spørge, om der bliver talt om en dreng eller en pige. 🙂