Kategoriarkiv: Dansk (sprog)

Lige som man ikke ville sige ”et tv’er”, ”tv’eret”, ”flere tv’ere”, men ”et tv”, ”tv’et”, flere tv” (her skal ikke ’er i slutningen, for det hedder også tv i flertal), alle ”tv’erne”, så hedder det heller ikke ”en pc’er”, ”pc’eren”, … Læs resten →

Jeg forsøger normalt at undersøge korrektheden af det jeg skriver, og i dette tilfælde havde jeg også undersøgt hvilke former der er korrekte i forbindelse med ordet forum. Men i flertalsformen har det være tilladt at skrive ”forumer” (med ét … Læs resten →

En af de mange former for bær som findes på bl.a. danske buske, er hindbær. Men vi kalder det pudsigt nok ofte for ”himbær” med ’m’ i stedet for ’n’, men det er en forkert udtale- og skrivemåde. Se mere … Læs resten →

Vaskepulver er middel til at gøre f.eks. tøj rent. Det findes også i flydende form som nogle mennesker kalder for ”Flydende vaskepulver”. Men i modsætning til den første form, så er den flydende form ikke et pulver, da pulver er et … Læs resten →

Et fodgængerfelt er en afmærkning med fede, hvide striber på vejen, som fodgængere skal bruge, når de vil krydse den (citat: ordbogen.com). Det kaldes også en ”fodgængerovergang”. Nogle mennesker blander dog de to ord sammen som de således kalder et … Læs resten →

Terpentin er et flydende organisk opløsningsmiddel man kan bruge til at rense med. Men den lille skive af en rulle af farvet papir, som kan pustes ud til en snoet strimmel, fx på et bord som festdekoration (citat fra ordbogen.com), hedder ikke … Læs resten →

Datid ender ofte på ’te som f.eks. ”glemte” der er datid af ”glemme”, ”hørte” er datid af ”høre” etc. Men det er ikke alle ord i datid der skal have ’te’ i endelsen. Et ord som f.eks. ”bede” (”at bede” … Læs resten →

Den europæiske mønt hedder Euro [øvro]. Navnet er begyndelsen af ordet Europa. Men det undrer mig at nogle mennesker siger ”Øjro” når de samme mennesker ikke også siger ”Øjropa”. Det er åbenbart lettere at sige ”Euro” korrekt når der sættes … Læs resten →

Et edderkoppespind hedder i daglig tale et ’Spindelvæv’. Men nogle gange har jeg hørt nogen sætte et ekstra ’l’ på i endelsen: ”Spindelvævl”. Hvor er det sidste ’l’ egentlig opstået hos de pågældende? Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/ “Tema” er en … Læs resten →

En enhed i f.eks. en kursusrække, et software program eller fysisk enhed i f.eks. en computer, kaldes af nogle mennesker for et ’mondul’. Men der er ikke noget ’n’ i ordet, og så hedder retteligt ’modul’. Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/ … Læs resten →

Når vi taler har vi det med at ’klippe’ ordene af. Det skal gå stærkt og vi gi-der ikke ud-ta-le ord-e-ne fuldt ud (artikulere). ‘Så-dan’ bliver til ’såd’n’, og ‘Leverposteg’ bliver ofte til ’Lev’posteg’. Men hvorfor udtaler nogle mennesker det … Læs resten →

Når vi omtaler egenavne (navne) i ejefald (tilhørsforhold), sætter vi et ’s’ efter navnet: “Firmaets”, ”Kantinens”, ”Kranens”. Dette gælder også for personnavne: ”Egons”, ”Tinas”,  ”Peters”. Men når navnet i forvejen efter på ’s’ (Hans, Mads, Lars) er der nogle mennesker … Læs resten →

En udformning af en ting, f.eks. tøj, sko, møbler, elektronik eller lignende, hedder Design. Men mange udtaler det af en eller anden grund med ’i’ i stedet for ’e’: Disign [Disejn]. Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/ “Tema” er en samling af … Læs resten →

Det sker at folk skriver ”Selvskab”. Ordet ’Selv’ har ikke noget at gøre med et firma eller en organisation m.v. Ordet udtales og staves ”Selskab”, altså uden ’v. Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/ “Tema” er en samling af pudsige, finurlige og … Læs resten →

Ordet Abonnement, det at få tilsendt en publikation – avis, blad eller nyhedsbrev – løbende, er der mange der udtaler som [aboddemang] med ’dd’ (eller ’tt’). Det skyldes nok at vi siger det så hurtigt at det er lettere end … Læs resten →

Ordet ”Bearnaise” [bernæs], som er en gul sovs lavet af bl.a. smør, æg, eddike og hvidvin, har jeg tit hørt udtalt som ”Bajnæse”. Ordet stammer fra fransk. Men der er jo ikke noget ’j’ i ordet, så det er mig … Læs resten →