Kategoriarkiv: Dansk (sprog)

Jeg har ingen sproglig uddannelse, men kan godt lide at skrive om de ting jeg går og filosoferer over, ting jeg synes der er sjove, er tankevækkende, eller jeg undrer mig over. Ikke for at støde nogen, ikke for gøre grin med nogen, men bare om de ting der kører rundt inde i mit hoved, som måske kan bidrage til at andre får en anden synsvinkel til det jeg skriver om.

Jeg skriver bl.a. om små finurligheder i vores sprog. Oprindelig var dette hed denne blog “Ordkløver” da det var en blog på Ekstra Bladets nationenblog.dk. Det gjorde den også mens den lå på ebblog.dk, uden at jeg havde noget som helst kendskab til en anden blog der hedder “Ordkløveren”. Men da Ebblog ændrede blog-system til Wordpress, gav jeg den adressen blogbogstaver, stadig med overskriften ”Ordkløver”.

Men jeg måtte skyndsomt ændre navnet på bloggen, fordi en kvinde, der har en tilsvarende blog, kort fortalt, komisk nok mente at have patent på det ganske almindelige danske ord “Ordkløver” og derfor truede med at anlægge sag mod mig. For nemheds skyld (også for mig selv) ændrede jeg navnet til Sprogbrug. Det kan du læse mere om her.

Tema: Omvendt ordstilling: “Venligst” #sprogtip

I brugen af nogle ord er den engelske sprogstilling ved at vinde mere og mere indpas i det danske sprog.

Tag f.eks. sådan et ord som “venligst”. Man ser ofte ordstillingen “Venligst ansæt flere korrekturlæsere” (https://twitter.com/dortetoft/status/358854687610507264) eller breve hvor der står “Venligst returner i underskrevet stand”.

Men I danmark har vi vel altid brugt ordstillingen “Ansæt venligst” og “Returner venligst”. Ikke den engelske form med omvendt ordstilling.

Kilde: http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=venlig

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Tema “Almindelige sprogfejl”: En pc’er, en cd’er, en dvd’er

Lige som man ikke ville sige ”et tv’er”, ”tv’eret”, ”flere tv’ere”, men ”et tv”, ”tv’et”, flere tv” (her skal ikke ’er i slutningen, for det hedder også tv i flertal), alle ”tv’erne”, så hedder det heller ikke ”en pc’er”, ”pc’eren”, ”flere pc’ere”.

Det hedder ”en pc”, ikke ”en pc’er”. Det hedder ”pc’en”, ikke ”pc’eren”.

Det hedder også ”en cd”, ikke “en cd’er“, det hedder ”cd’en”, ikke ”en cd’er”, og det hedder “flere cd’er”, ikke ”flere cd’ere.

Skægt nok kan folk godt finde ud af at sige ”alle pc’erne” og ”alle cd’erne”, de siger ikke ”pc’erene” og ”cd’erene”. Det samme gælder i øvrigt ”dvd”.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Stave- eller skrivefejl

Der er sikkert mange der, som jeg, kommer til at skrive forkert. Det er ofte fordi det går stærkt og man ikke lige får ramt de rigtige taster. Dette gør sig ofte gældende på en mobiltelefon hvor tasterne sidder tæt (eller måske er en skærm man taster på).

Og så er det ofte at man, godmodigt, bliver drillet lidt: ”Du har stavet forkert”. Men der er forskel på en stavefejl og en skrivefejl (eller i dette tilfælde en tastefejl).

Stavefejl skyldes ofte at man ikke er i stand til at stave ordet korrekt. Det kan være man er ordblind eller at man har tillært sig nogle uvaner med at stave ordet som man hører det eller tror det staves. Et eksempel er ”Matriale

En skrivefejl (eller tastefejl) skyldes ikke at man ikke er i stand til at stave ordet korrekt, men f.eks. at man ved en simpel tastefejl ikke lige fik skrevet ordet korrekt. Og det betyder ikke at man ikke kan stave ordet korrekt. Der er således ikke tale om en stavefejl.

Tema “Almindelige sprogfejl”: Foraet

Jeg forsøger normalt at undersøge korrektheden af det jeg skriver, og i dette tilfælde havde jeg også undersøgt hvilke former der er korrekte i forbindelse med ordet forum. Men i flertalsformen har det være tilladt at skrive ”forumer” (med ét m) siden 1923, lige som det i dag er korrekt at skrive forummer, forummerne fora og foraene.

Jeg har en del gange hørt entalsformen forum udtalt som Foraet. Men dét er ikke korrekt.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Krumspring for at omtale mennesker #racisme

Det er efterhånden ikke til at være politisk korrekt længere.

  • Vi må ikke sige ”dem” for det ordet opdeler mennesker i grupper
  • Vi må ikke sige ”neger” eller ”perker” for det er skældsord
  • Vi må ikke sige ”sort”, men personer med afrikansk baggrund må godt sige ”hvide”
  • Vi må ikke sige ”Indvandrere”, for mange er født i Danmark

I dag brugte politiet krumspring for at omtale ”to personer med anden kulturel baggrund end oprindelig dansk”.

I mange situationer er der slet ikke er grund til at nævne det, for vi er alle sammen mennesker. Men en gang imellem er det altså nødvendigt at fortælle om en bil var blå, sort eller gul og om det var en Ford, en Obel eller en Volvo. Og det er også nødvendigt en gang imellem at fortælle hvad det er man skal se efter, når man beskriver en person.

Men hvorfor skal det være så svært at være politisk korrekt at man snart ikke kan omtale hinanden uden at blive anklaget for racisme.

Tema “Almindelige sprogfejl”: Himbær

En af de mange former for bær som findes på bl.a. danske buske, er hindbær. Men vi kalder det pudsigt nok ofte for ”himbær” med ’m’ i stedet for ’n’, men det er en forkert udtale- og skrivemåde.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Tema “Almindelige sprogfejl”: Flydende vaskepulver

Vaskepulver er middel til at gøre f.eks. tøj rent. Det findes også i flydende form som nogle mennesker kalder for ”Flydende vaskepulver”.

Men i modsætning til den første form, så er den flydende form ikke et pulver, da pulver er et granulat og derfor ikke kan være flydende.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Tema “Almindelige sprogfejl”: Fodgængeroverfelt

Et fodgængerfelt er en afmærkning med fede, hvide striber på vejen, som fodgængere skal bruge, når de vil krydse den (citat: ordbogen.com). Det kaldes også en ”fodgængerovergang”.

Nogle mennesker blander dog de to ord sammen som de således kalder et Fodgængeroverfelt, og dét er der ikke noget der hedder.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Tema “Almindelige sprogfejl”: Terpentiner

Terpentin er et flydende organisk opløsningsmiddel man kan bruge til at rense med.

Men den lille skive af en rulle af farvet papir, som kan pustes ud til en snoet strimmel, fx på et bord som festdekoration (citat fra ordbogen.com), hedder ikke en Terpentiner med ’t’ som mange siger, men staves med ’s’ i starten af ordet. I øvrigt hedder det ”serpentine” i ental. ”serpentiner” er flertal. I bestemt form hedder det således ”serpentinen”, ikke ”serpentineren”. Flertal af bestemt form hedder ”serpentinerne”.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Tema “Almindelige sprogfejl”: Bete

Datid ender ofte på ’te som f.eks. ”glemte” der er datid af ”glemme”, ”hørte” er datid af ”høre” etc.

Men det er ikke alle ord i datid der skal have ’te’ i endelsen. Et ord som f.eks. ”bede” (”at bede” = ”at anmode om”, skal ikke hverken udtales- eller staves ”bete”. Det hedder ”Bad” i datid, ikke ”Han bete mig om”.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Tak for din tid

Dejligt: »Tak fordi du ville tage dig tid til at se mig«. Jeg hader »Tak fordi du gad se mig« #sofuckingspecial #sprogbrug

Tema “Almindelige sprogfejl”: Øjro

Den europæiske mønt hedder Euro [øvro]. Navnet er begyndelsen af ordet Europa. Men det undrer mig at nogle mennesker siger ”Øjro” når de samme mennesker ikke også siger ”Øjropa”. Det er åbenbart lettere at sige ”Euro” korrekt når der sættes et ’pa’ i endelsen end hvis ”Euro” står alene.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Tema “Almindelige sprogfejl”: Spindelvævl

Et edderkoppespind hedder i daglig tale et ’Spindelvæv’. Men nogle gange har jeg hørt nogen sætte et ekstra ’l’ på i endelsen: ”Spindelvævl”. Hvor er det sidste ’l’ egentlig opstået hos de pågældende?

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Tema “Almindelige sprogfejl”: Mondul

En enhed i f.eks. en kursusrække, et software program eller fysisk enhed i f.eks. en computer, kaldes af nogle mennesker for et ’mondul’. Men der er ikke noget ’n’ i ordet, og så hedder retteligt ’modul’.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Tema “Almindelige sprogfejl”: Lævposteg

Når vi taler har vi det med at ’klippe’ ordene af. Det skal gå stærkt og vi gi-der ikke ud-ta-le ord-e-ne fuldt ud (artikulere). ‘Så-dan’ bliver til ’såd’n’, og ‘Leverposteg’ bliver ofte til ’Lev’posteg’.

Men hvorfor udtaler nogle mennesker det med ’æ’: ”Læv’posteg”. Der er ikke noget ’æ’ i ordet.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Tema “Almindelige sprogfejl”: Madses

Når vi omtaler egenavne (navne) i ejefald (tilhørsforhold), sætter vi et ’s’ efter navnet: “Firmaets”, ”Kantinens”, ”Kranens”. Dette gælder også for personnavne: ”Egons”, ”Tinas”,  ”Peters”.

Men når navnet i forvejen efter på ’s’ (Hans, Mads, Lars) er der nogle mennesker der stadig vil sætte ’s bagefter navnet, og da man ikke kan sige ’ss’ (Madss), siger folk ofte “Madses”, “Madses”, ”Larses”.

Men der skal ikke noget ’es’ efter navnet, når det i forvejen ender på ’s’. I stedet kan man sætte en apostrof efter navnet for at angive ejefaldet, altså at det ikke er personen Mads, men at det er det som personen Mads ejer: Hvis er det? Det er Mads’. Det er således ikke Mads selv, men hans ejendom.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Tema “Almindelige sprogfejl”: Disign

En udformning af en ting, f.eks. tøj, sko, møbler, elektronik eller lignende, hedder Design. Men mange udtaler det af en eller anden grund med ’i’ i stedet for ’e’: Disign [Disejn].

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Tema “Almindelige sprogfejl”: Selvskab

Det sker at folk skriver ”Selvskab”. Ordet ’Selv’ har ikke noget at gøre med et firma eller en organisation m.v. Ordet udtales og staves ”Selskab”, altså uden ’v.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Tema “Almindelige sprogfejl”: Abottement

Ordet Abonnement, det at få tilsendt en publikation – avis, blad eller nyhedsbrev – løbende, er der mange der udtaler som [aboddemang] med ’dd’ (eller ’tt’). Det skyldes nok at vi siger det så hurtigt at det er lettere end at udtale det korrekt med ’nn’: Abonnement.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Tema “Almindelige sprogfejl”: Bajnæse

Ordet ”Bearnaise” [bernæs], som er en gul sovs lavet af bl.a. smør, æg, eddike og hvidvin, har jeg tit hørt udtalt som ”Bajnæse”. Ordet stammer fra fransk. Men der er jo ikke noget ’j’ i ordet, så det er mig en gåde hvordan starten af ordets (forkerte) udtale ”Baj” er opstået.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Tema “”Almindelige sprogfejl”: Soduko

Mange siger at de spiller Soduko. Faktisk udtaler rigtig mange navnet på det japanske spil, som udkom i 1986*), på denne måde. Men spillet hedder Sudoku, ikke Soduko.

Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Sudoku?welcome=false#

Kvinder: “Vi er gravide”

Kvinder i tv om sig selv og sin partner: “Vi er gravide”. Nej det er sgu da kun kvinden, selv om nogle mænd også ser gravide ud. Tåbeligt udtryk!

Kys mit glas, og hvad er en gosh

Bandeord er ikke velset. Og mange af os forsøger at undgå at bande, særligt i børns påhør.

I USA opfinder man andre ord som man bruger i stedet for de bandeord man ellers ville sige. “Shit” (lort) er blevet til “Shute” og “Oh my God” (åh min gud) er blevet til “oh my gosh” (hvad eller hvem er en gosh i øvrig?).

Men amerikanere har det med at gå over gevind. Forleden dag hørte jeg en sang med Joe Nichols der hedder “Brokenheartsville” hvor han sang “You can kiss my glass” (kys mit glas). Det giver jo slet ingen mening og alle, med bare en smule kendskab til engelsk, ved at han ville synge “Kiss my ass” (kys min røv).

Hvad skal det til for at bruge intetsigende sætninger som erstatning for noget man så tydeligt kan genkende. Og ungdommen lærer jo at bruge forkerte ord som slet ikke giver mening. Bare for at undgå at bande.

Så tal dog bare uden bandeordene i stedet for at lave erstatninger for de bandeord man ellers ville sige.

Alvorligt talt

Det er blevet så almindeligt med floskler som “Hav en god dag”, hvilket så overskygger at folk der reelt mener det, de siger, ikke bliver taget alvorligt.

På amerikansk er det helt almindeligt at sige til veninder “jeg elsker dig” uden egentlig at mene det med følelser bag – det ef også ved at være en tendens hej hjemme i Danmark.

Når cheferne melder ud, er det meget firkantet, får at få dem som ikke er så lette at makke ret, gør det, men blødes så op når virkeligheden overhaler de regler de har meldt ud. Hvor alvorligt tager man så deres firkantede udmeldinger?

Tema “Lignende udtale”: Sider eller sidder

For visse ord kan det være svært at høre forskel på stavningen.

“Der stod betjente på begge sidder af gaden” er ikke korrekt.

“Sidder” udtales hurtige fordi der er en dobbelt konsonant “dd”, altså “at sidde”, “det at sidde ned”, mens ovenstående sætning udtales med lang “i” vokal og skal derfor staves med enkelt konsonant: “Side”: “Der stod betjente på begge sider af gaden”.

Buk et møde

Nuuk, book News og andre ord som normalt udtales med lang vokal, har jeg på det seneste hørt udtalt i reklamer og andet som “Buk er møde”, “politiet i Nuk” og “Tv2 [Njus]” med kort vokal og U-lyd (ikke Å-lyd).

Det lyder forfærdeligt. Sig det dog som det skal: “[Nuuk]”, [Buuk] og [Njuus].

Ingen tilbage at redde

Jesper Steinmetz fra New York i TV2 her til morgen: “Der er ingen tilbage i byen ud over dem der skal redde andre”.

Så er der jo ingen tilbage at redde og så kan redderne jo også lige så godt forlade byen, tænker jeg så.

Tænk på miljøet – behøver du at udskrive denne mail?

tænk på miljøet – behøver du at udskrive denne mail?

Er der virkelig nogen der udskriver for sjov?

Regionaltoget til Østerport kommer om 7 – 5 minutter

En lidt usædvanlig måde at angive en togforsinkelse på, eftersom tidspunktet efter de 5 minutter kommer først.

Må den fortsatte dag blive god!

Mange beklager sig kraftigt over udtrykket “Hav en fortsat god dag”, som mange andre siger nu og da. “Hvad ved han om hvorvidt jeg har haft en god dag eller ej indtil nu?”, lyder det irriteret som argument.

Men hvad nu når folk siger “God morgen”? Er det så også til samme irritation? “Han ved fandeme ikke om jeg har en god morgen eller ej”.

Lige som med “God morgen” er “hav en fortsat god dag jo blot et ønske om at din fortsatte dag (det som er tilbage af den) må være god, ikke et udtryk for om din dag indtil nu har været det.

Computere laver da ikke fejl!

Folks tro på computere er enorm. De beskylder rask væk andre for ting som skyldes en computerhændelse, for “Computeren siger …”.

“Fejl 40” er blevet et helt almindeligt udtryk for at du selv har været ude om den fejl der er sket. Udtrykket bruges i mange sammenhænge, men stammer fra computerverdenen hvor fejl normalt benævnes med numre, og fejl 40, som betegner 40 cm. fra tastaturet, betyder således brugeren (der sidder 40 cm. fra tastaturet), altså en selvforskyldt fejl.

Når man fører Rejsekortet hen til en tjek-ud terminal, høres en lyd for at indikere ok eller fejl. Samtidig fremgår det med tekst i display. Har den vist ok og givet ok lyd bør man være sikker. Men alligevel sker det, at man får tilsendt en mail om at “Du har glemt at tjekke ud, vi trækker kr. 50,00”. Henvender man sig til Rejsekort, er der ikke noget at gøre. Selv om folk hos Rejsekort normale er rigtig flinke, er man, i deres øjne, selv skyldig og må betale.

“Nåh, du sidder nok og skriver på Facebook mens vi holder møde” fik jeg at vide forleden dag. Det var noget jeg havde skrevet på Twitter i toget som først var dukket op på Facebook senere. Men det var opfattelsen at det var mig der havde misbrugt arbejdstiden.

For computere laver da ikke fejl!

Alle er de største

Hvor er jeg træt af rigtig mange firmaets argumentation for at købe netop DERES produkt: Alle skriver de at de er de største, alle er bedst, nummer 1, først, ældst, og man får det meste og billigste hos dem alle sammen.

Tror de virkelig at vi er så dumme at vi tror på det?

Så vær dog ærlige og kom med nogle saglige argumenter der er til at stole på og som kan bevises. Ellers er dét vel også falsk markedsføring.

Tema “Sjove sprogbøffer”: Udviklingsdømte

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup, i tv 05.10.2012: hvad betyder “Udviklingsdømte”? Noget du selv har fundet på?

Tema “Sjove sprogbøffer”: Cykler med musik

Kirsten Hemmingsen, Nørrebro, i tv 05,10.2012: “De kommer med deres boomblastere og Christianiacykler der kan spille højt”. Kan cykler dét?

Handelsbetingelser ved køb af en agurk

Tænk dig hvis du, hver gang de skulle købe noget i en forretning, skulle gennemløse og acceptere betingelserne for brug af butikken. Det ville jo være et helvede at handle.

I en Internet handel, også dem i Danmark, er det dog reglen, for de fleste Internet butikker, at dette er et krav.

Forbrugerorganisationerne anbefaler kraftigt at vi ikke bare klikker “Accepter”, men at vi faktisk gennemlæser (alt) hvad der står.

Jeg synes det giver god mening hvis du handler noget stort, som f.eks. et telefonabonnement. Dette er også tilfældet i en butik der handler med telefonabonnementer, hårde hvidevarer og lignende store ting.

Men selv ved Internet handler, hvor man køber dagligvarer og andre mindre ting, skal man gennemlæse og acceptere betingelserne for handlen. Det skal man godskelov ikke i en butik.

Men hvorfor er der denne forskel? Hvad skal det være godt for i en webbutik, når det nu ikke er nødvendigt i en fysisk butik?

Vælg parforholdets kampe med omhu

Et ordsprog siger at man skal vælge sine kampe med omhu; man skal ikke kæmpe for det, hvis det ikke er virkelig værd at kæmpe for. Det er beskrevet rigtig mange steder. Det gælder på arbejdspladsen, som i parforholdet.

Med hensyn til sidstnævnte, så har jeg spekuleret over ordets virkning. I alle parforhold er der en eller anden form for konflikt, det kan være lige fra den lille bagatel til det helt store emne.

At vælge sine kampe er, for størsteparten, at vælge nogle kampe fra. At vælge sine kampe i parforholdet er at kæmpe for det du virkelig brænder for, som er vigtigt for dig, og lade det andet være. Altså, hvis der er noget du mener er vigtigt, så hold fast i det, men hvis det er en diskussion om en mindre ting, der ikke er værd at kæmpe for, så lad din partner få sin vilje.

Som det omtales i både medier og når man taler med andre mennesker, så gider manden ikke tage kampene og lader ofte kvinden få sin vilje, for at få fred. Men hvorfor er det lige at manden som regel er den der skal give op for det som er mindre værd at kæmpe for, fordi kvinden, i mange situationer vil have sin vilje? Hvorfor er det lige at manden ikke skal kæmpe for de mindre ting han synes der også er vigtige og skal lade kvinden få sin vilje om mange ting, for at få fred?

Parforholdet er et kompromis. I mange parforhold er den ene part mere dominerende end den anden. Og så er der ikke noget kompromis, hvis manden altid skal lade stå til og lade kvinden få sin vilje for at få fred.

Jeg er kompromisets mand, og jeg synes man skal tale om tingene og få nogen lunde ligeligt ret hver. Jeg tager kampen uanset om det er en stor- eller en lille ting, hvis det er noget jeg synes er vigtigt for mig, på arbejdspladsen som i parforholdet. For jeg gider ikke lade kvinden få ret bare for at få fred. For så er de kvinden der bestemmer, og det gider jeg ikke finde mig i. Et parforhold er et parforhold, ikke en mor/søn relation.

Generelliserende og forudindtaget

Jeg kan ikke fordrage når mennesker er fordomsfulde (forudintagede, generelliserende) og derfor fordømmer alle andre over én kam for hvad enkelte kunne finde på.

Eksempler:

  • “Alle mandlige pædagoger er nok pædofile”
  • “Det er da unormalt at en voksen er penneven med en 14 årig”.

Vi skal i den grad tage os i agt for pædofile, men vi skal også passe på vi ikke ser spøgelser og derfor fordømmer dem der f.eks. blot ville være en voksen støtte for barnet uden nogen bagtanker

Er en lang forklaring løgn? ”Ja, ja, der er meget i vejen, hva’?!”

Kan man vide om det er sandt eller ej, når en person giver en længere forklaring på hvorfor noget skete eller ikke skete?

Hvis man f.eks. bliver stillet det spørgsmål, hvorfor man kommer for sent, så forventer man vel et svar på sit spørgsmål. Hvis der så er flere sammenhængende årsager til hvorfor vedkommende kom for sent, og forklarer dette som svar på spørgsmålet, kan man sommetider få kommentaren ”Ja, ja, der er meget i vejen”.

En kommentar som denne er det samme som at sige ”du er fuld af løgn”. Men er det nu løgn bare fordi forklaringen, på hvad der rent faktisk skete, er lang?

Hvornår kan en person kræve et blog-indlæg fjernet?

Blogging er meget populært. Der er personlige blogs, blogs om tøj og mad, blogs om tekniske ting, blogs om firmaers produkter m.v.

Nogen skriver meget formelt, mens andre skriver i mere uformelt. Andre igen skriver fortællende om deres egen hverdag, hvad de tænker på, har oplevet, hvad de synes om ting, hændelser og andres adfærd og opførsel.

Danmark har vi frihed til at tænke, tro og tale. Og ud over at lovgivningen sætter visse grænser for hvad man kan tillade sig at skrive (jeg tænker på vores injurielovgivning), er der, i den anden ende, selve hensyntagen til andre mennesker. Selv om man, lovgivningsmæssigt, er i sin gode ret til at skrive det man skriver, er det forskelligt hvor andre menneskers grænse går. Der er dem som er mere eller mindre lige glade med hvad man skriver, mens andre er meget følsomme overfor blot at blive nævnt eller måske endda bare kan genkende sig selv i det man skriver.

Men hvor går grænsen, og hvornår skal man tage hensyn til at der er mennesker der ikke ønsker at man skriver det man skriver. Kan et andet menneske kræve at få fjernet noget, du har skrevet om i din blog, og hvor går grænsen?

  • Hvis personen føler sine grænser overtrådt?
  • Hvis du har skrevet anklagende om personen
  • Hvis du har skrevet kritisk om personen
  • eller hvad nu hvis du simpelthen blot har skrevet noget positivt, f.eks. ros, indirekte om en person, uden overhovedet at have nævnt denne person ved navn eller på anden måde identificeret personen, som blot kan genkende sig selv med baggrund i det du skriver, og som på ingen måde ville kunne genkendes af andre ud fra det du skriver.

Nogle har pænt bedt mig fjerne det jeg indirekte skriver om dem, andre har direkte, med trusler om retssag, dikteret mig at fjerne et kritik synspunkt om dem, og en enkelt har, ved flere lejligheder, truet mig med retssag hvis jeg ikke holdt op med at bruge ordet Ordkløver.

Jeg vil meget gerne høre din mening om hvad du synes? Kan man overhovedet kræve at få (evt. dele af) blogindlægget fjernet? Og hvornår er det IKKE okay?

Advocado er da noget man spiser

Hvorfor er der så mange
mennesker der kalder det “advocado”? Der er ikke noget ‘d’ foran ‘v’ i frugten “avocado” (eller “avokado”), som ikke har nogen forbindelse med professionen “advokat”

Brokkeri på hovedet

Ofte er brokkeri ikke noget der er relateret til afsenderen, men derimod modtageren.

Det kan ofte være konstruktiv kritik, altså en positiv meningsudveksling om noget der ikke er hensigtsmæssigt, eller blot om beskrivelse af noget, som egentlig slet ikke var negativt ment.

Man siger at det altid er modtageren der definerer kommunikationen. Men hvis man skriver til f.eks. 20 mennesker, vil der som regel altid være forskel på den måde det skrevne forstås på.

Ofte er der en der tager noget ud af en sammenhængen, drejer det rundt så meningen bliver en anden, og bitcher over at afsenderen var negativ og så går bølgerne. Jeg har lagt mærke til at det ofte er kvinder der er gode til at vende ting på hovedet.

Der skal så lidt til at få folk op ad stolen og bitche over noget som slet ikke var ment sådan. Og de skal nok finde et eller andet de kan bitche over.

Undskyld, jeg har trykket forkert nummer

Endelig en der var ærlig: “Undskyld, jeg har trykket forkert nummer”, ikke “Jeg har fået forkert nummer” som da der sad en telefonist for forbandt samtaleparterne 😀

Argumentation uden eksempel

Har du nogen sinde været i den situation hvor du skulle argumentere for- eller imod noget, men hvor du ikke lige kunne finde et konkret eksempel?

Det er svært at begå sig i en diskussion som denne, for modparten bruger bare din manglende mulighed for eksempler, til at få dig til at fremstå som at du taler usandt. Og så er det lige gyldigt om du taler sandt.

[Indlægget er gen-skrevet, da det oprindelige indlæg forsvandt pga. en fejlbetjening]

Velkommen i klubben

Du skal ikke tro, du er den eneste, der har udfordringer. Hvor tit bliver man ikke mødt med en venlig påmindelse om at “Sådan er vi da mange der har det, lad være med at klynk”.

Men hvis der nu er så mnge, der har det samme problem, f.eks. på en arbejdsplads hvor man gang på gang tumler med den samme uhensigtsmæssige arbejdsgang eller procedure, som tager ufattelig meget af alles tid, hvorfor er der så ingen der gør noget ved det?

Hvorfor accepterer vi bare uhensigtsmæssighederne, og møder mennesker, der forsøger at bryde med det uhensigtsmæssige, med sætningen “Velkommen i klubben”?

Det kan da vel ikke tage særlig lang tid

Hvad giver nogle mennesker den opfattelse at de kan vurdere hvor meget tid andre skal bruge på en opgave, når de ikke engang selv ved hvad sagen handler om eller dens omfang.

Man hører somme tider vendingen “Det er vel bare lige at” eller “Det kan vel ikke tage så lang tid”. “Du behøver ikke skynde dig, jeg skal bare bruge det om en times tid” eller noget i den stil.

Som om man bare sidder og venter på at de kommer med en opgave og at selve opgaven er som at trykke på en knap og vupti, så kommer resultatet af sig selv.

Hvad bilder de sig ind, at nedgøre andres arbejde. Som om det, man laver, ikke har den store betydning og er en pære nem sag bare lige at gå til.

Hvis det var så nemt, hvorfor laver de så ikke bare opgaven selv? “Nåh ja’men, du har jo computeren til at lave arbejdet for dig, så det er da bare lige”. Men computeren kan jo ikke bare komme med et resultat uden den har fået at vide hvad den skal regne ud fra og hvordan, og programmet skal jo laves først, hvilket godt kan tage sin tid at sikre at man får det rigtige resultat.

“Kan du ikke bare lige… dit arbejde er alligevel ikke særligt svært i det daglige, og det kan alle jo finde ud af, så hvor lang tid kan det lige tage”. Jeg synes det er respektløst.