Ja’men føljetonen Rejsekort fortsætter, for det skal ikke være nemt. Efter flere anklager for ikke at tjekket korrekt ind eller ikke have tjekket ind overhovedet (hvilket i begge tilfælde er usandt!!!) fik jeg i går besked om at gå ned på Nørreport stations billetkontor, da der måtte være noget galt med mit rejsekort. Jeg måtte også en ekstra gang ned på stationen for at tjekket ud igen, da det ikke var blevet registreret, selv om jeg, faktuelt!!! tjekkede ud ved slut-stationen.
På Nørreport station tjekkede de kortet, men kunne ikke se nogen fejl. Jeg blev dog anbefalet at få skiftet kortet, men det kunne de ikke hjælpe mig med på Nørreport station. Jeg skulle tinge til det nummer der står på bagsiden af kortet, lød beskeden.
Så da jeg kom hjem, ringede jeg til Rejsekort, men her fortalte de mig at jeg skulle gå ned på Københavns Hovedbanegård for at få skiftet kortet ud.
Ud over det har de, igen pålagt mig at betale kr. 50,- fordi de igen ikke har registreret mit tjek-ud, selv om jeg tjekkede ud i bussen (som jeg kørte med) og straks efter gik over til DSBs tjek-ud stander og tjekkede ud igen (for at få en fejlmeddelelse at jeg allerede var tjekket ud, som kontrol af at det var registreret. Problemet er også at jeg ikke kan tjekke det på Rejskort selvbetjeningsterminalen på den pågældende station, da den er ude af drift. Jeg ringede derfor op til Rejsekort igen, men fik nu beskeden at kontoret er lukket.
Så nu trasker jeg igen ned til stationen for at tjekke ud igen igen. På et eller andet tidspunkt registrerer den det vel.
One thought on “Føljetonen #Rejsekort fortsætter og fortsætter og fortsætter @omdsb”