Forleden dag cyklede jeg bag en pige, formentlig omkring de 20 år, og glad blev jeg da hun pænt kørte ind til siden ved kantstenen i højre side og rakte hånden op som tegn på at hun ville stoppe. “Endelig en af de få der markerer hvad de har til hensigt”, tænkte jeg, da jeg lagde an til at køre venstre om hende.

Men glæden blev meget kort, for da jeg var lige ved at køre op på siden af hende, ombestemte hun sig og drejede skarpt til venstre uden nogen som helst form for markering, endsige at orientere sig bagud. Jeg klodsede begge håndbremser, og hun fik et møgfald.

Men om hun kunne se noget galt i det hun havde gjort? Neeeej da. Hun kiggede bare spørgende på mig, som om jeg lige var faldet ned fra månen.