Tag-arkiv: gyldighed

Du bliver meldt til politiet for manglende rejsehjemmel

Danmarks Radios Nyhedskanalen på DAB, der vist nok sender en kopi af timenyhederne fra DR P1, kunne i morgen kl. 06:00 og den følgende time, berette at man fremover vil blive meldt til politiet, hvis man ikke medbringer gyldig rejsehjemmel.

“Klip dit kort med et smil, ellers risikerer du at blive meldt til politiet”, lød det. Og det fik mig til at spekulere over, om jeg så også ville blive meldt til politiet, hvis det nu ikke var med et smil at jeg medbragte gyldig rejsehjemmel. Eller hvad nu hvis det er DSBs billetautomater der stempler forkert? Som jeg har været ude for, fastholdt DSB sin bøde på kr. 500,- da jeg henvendte mig til dem, efter at være blevet stoppet i toget få minutter efter at jeg havde meldt fejlen ved stempelmaskinen til Servicetelefonen på stationen.

Sagen her dækker nu over at passagerer uden gyldig rejsehjemmel vil blive meldt til politiet, hvis de er aggresive, fysisk eller verbalt. Og der er 0-tolerance.

Det er DSBs nye stil. Så hvis maskinen stempler forkert, så tag for Guds skyld ikke med toget, du kan risikere at komme i fængsel.