Et af KUnet redaktionens ‘Fem skarpe’ spørgsmål til Vicedirektør Bo Bendsen om indkøbet af iPads til ledelsen, var: “Er det ikke bare ‘lir’ til ledelsen?”.
Personligt synes jeg det er pudsigt og tankevækkende så negativt og anklagende mange er, om dem, der tager ny teknologi i brug. Jeg tænker somme tider på da mobiltelefonen kom frem. Dengang var os, der havde en mobiltelefon, en tung klods, til arbejdsbrug, nogle blæremåse og alskens andre negativt ladede udsagn. Men det var også kun indtil andre tog teknologien til sig. Herefter var det omvendt, at man da var underlig, hvis man ikke havde en mobiltelefon.
I et lignende eksempel foræller Jimmy Wales, Grundlægger af Wikipedia, om da han begyndte at tale om Wikipedia, et koncept at samle viden, alene med det formål at dele den. Her var folk meget forundrede.
Mon det bunder i danskernes hang til Jantelovens måde, konstant at se ned på andre mennesker? Eller er det bare sund skepsis 😀
Jeg tror at en væsentlig del af den kritiske attitude bunder i, at det netop er ledelsen og at det netop er en enhed, der er meget hypet som “yuppie-legetøj”.
Havde man i stedet sagt “Vi har købt iPads til de folk, der skal arbejde i datacentrene. Tanken er at udvikle en mobil dokumentationsplatform, så medabejderne ikke skal printe lister over servere, portnumre osv. og kan dokumentere ændringer, mens de udfører dem.” så havde det umiddelbart virket mere troværdigt.
Men så havde jeg selvfølgelig også selv haft en 🙂
Jeg tror du har ret i din anskuelse, men jeg synes nu samtidig at det er en generel betragtning af folk som er lidt mere teknologisk fremme i skoen.
Det samme var (og tildels stadig er) tilfældet når vi ser på ordet nørd, som, selv om det er ved at få en mere positiv karakter, jo var meget negativt anskuet før i tiden, hvor en nørd var en “associal enspænder der kun havde én interesse, og derfor var sådan lidt underlig”.