Hvis der er gået et stykke tid siden at man f.eks. har fået lov til noget, en eller anden har tilkendegivet noget eller lignende, kan det være at det er gået i glemmebogen hos den der har accepteret det.
Det kan f.eks. være at man har spurgt en eller anden, om vedkommende ville gøre noget for én eller om det var i orden at man gjorde dette og hint. Efter et stykke tid husker man så personen på at vedkommende havde lovet eller accepteret ens forehavende. Men det kan være at vedkommende har glemt at have lovet det eller accepteret det.
Et meget brugt modspørgsmål, når man ikke kan huske at have lovet eller accepteret det, er: “Hvornår har jeg lovet/sagt det?”
Det er lige som underforstået i spørgsmålet at “hvis du ikke kan give mig tidspunktet for hvornår, så er det nok løgn”.
Er det fordi man har fortrudt sin accept, at man stiller spørgsmålet? Man har jo ikke behov for at vide hvornår man har lovet/accepteret det. Kan der være andre grunde til at man, efter lang tid, stiller spørgsmålet “hvornår har jeg lovet det?”?
Henrik Rasmussen 
Nu ikke, at jeg kan love, at jeg altid husker det, som jeg lover nogen, men det er sjællent , at jeg glemmer.
Og alt er jo relativt, her tænker jeg på det lovet og hvor længe modtageren af det lovet er om at gøre brug af ens accept.
Det ville jo være kedelig, at man har lovet konebytning og personen, man har lovet at udføre det sammen med, så først vender tilbage 4 årsenere, ennd når man evt. i mellemtiden er blevet skilt.
Børn har en kanon hukommelse, når man har lovet dem, at lørdag tager vi ind og køber en stor gammeldaw isvaffel i Vaffelhuset, det kan de dælme huske.
Men beder du dem om, at rydde op på deres værelse, guud så har de sgu glemt det senest dagen efter 🙂 .
Det med børnene passer helt til det, jeg selv har erfaret:-)
Men jeg tænkte nu mere på dem som spørger med en forventning om at man da kan huske lige hvad dag og klokkeslet man nu har lovet det… eller nok rettere at de ikke forventer at man kan svare, og derfor spørger de, for kan man ikke svare, så kan de dreje det rundt til at det er løgn, kunne man have en mistanke om at de mente.
I pricippet skal man vel holde alt det som man lover, nogen gange kan man jo f.eks love noget på andres vejne, som ikke holder og så forsøger mange af os at dække os ind og intet er vel bedre end, at stille den anden i et dårligere lys end en selv tror nogen da.
Vi har vel desvære alle været ude for at være lovet noget af en anden person som ikke holder.
Engang stod jeg og havde lovet en kollega, at jeg nok skulle låne firmaets Transporter, så han og kæresten kunne få flyttet deres ting til en fælles lejlighed.- Da jeg så kom ud i firmaet og skulle hente bil og nøgler, var nøglerne ikke lagt på den aftalte plads, nå men af nogle omveje fik jeg så adgang til den del af fabrikken hvor, at Lagercheffens kontor var og hvor, at nøglerne så burde ligge, der var de heller ikke. Så var gode råd dyre.
Jeg ringede til min kollega og sagde, at jeg ikke kunne få fat i nøglerne til Transporteren, men inden havde jeg lånt en Ford Taunus stationcar og jeg selv havde dengang en Fiat Uno, og sagde, at hvis vi skulle flytte, så blebv det med en Ford og en Fiat. Vi fik flyttet det kostede lidt mere i kørsel, da der jo af gode grunde skulle køres lidt flere ture.
Så jeg holdt næsten det, som jeg havde lovet. Om mandagen konfronteret jeg så vores Lagerchef med, at han havde glemt at ligge nøglerne. Hans første svar var øh hvornår, at han da havde lovet mig det? Nå men hans kone som også var ansat børd ind og fortalte ham, at han faktsik havde lovet , at vi kunne låne bilen for 3 uger siden.. Nå Nå det må jeg have glemt var hans svar så.. hans kone noget at svare på det før mig, hun spurgte om han havde glemt vejen til den del af kantinen hvor, at man afhentede kvajebajere *g*