Har du nogen sinde været i den situation hvor du skulle argumentere for- eller imod noget, men hvor du ikke lige kunne finde et konkret eksempel?
Det er svært at begå sig i en diskussion som denne, for modparten bruger bare din manglende mulighed for eksempler, til at få dig til at fremstå som at du taler usandt. Og så er det lige gyldigt om du taler sandt.
[Indlægget er gen-skrevet, da det oprindelige indlæg forsvandt pga. en fejlbetjening]
“Og har du penge, så kan du få, men har du ingen, så må du gå,” står der i den kendte børnesang, “Der bor en bager” – bageren i Nørregade.
Men sådan er det ikke i dag. Tiden er til at alle systemer skal være oppe at køre 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, 52 uger om året (og ikke 365 uger om året, som det ofte benævnes med “24 x 7 x 365”).
Der skal være ubegrænsede mængder af plads, systemerne må ikke gå ned på noget tidspunkt (kva 24 x 7 x 52) og ædringer skal laves online, altså uden nedetid, hurtigt efter at vi har bedt om det.
Har jeg brug for hjælp, skal jeg kunne ringe og få hurtig hjælp fra en person der forstår mit problem og har den rette hjælp lige ved hånden.
Og det kan alt sammen godt lade sig gøre, hvis man blot har ressourcerne- og personale nok til hele tiden at kunne planlægge det ordenligt, folk der er dedikerede til at varetage netop denne bestemte opgave, f.eks. at sørge for at backup kører som det skal, data bliver gemt lang tid nok til at man altid kan komme tilbage til det nøjagtige tidspunkt hvor en hændelse indtraf, f.eks. at en bruger fik slettet en fil (som bruger i øvrigt ikke havde gent endnu) eller som ved en anden hændelse blev slettet, og så hurtigt at jeg kan få filen tilbage straks efter jeg har bedt om det, eller at en fejl indtraf, mens andre skal have tid til, konstant, at sikre et design, så eventuelle nedbrud ikke får mærkbar, negativ indflydelse for brugerne.
Vi vil bare have at systemerne er oppe, at vi har adgang til det vi skal bruge, lige når vi skal bruge det, systemet skal være hurtigt og svare straks, for jeg gider ikke vente mere end 2 sekunder før jeg får et tilfredsstillende svar, f.eks. på at handlingen er udført, eller hvad det nu var jeg var i gang med.
Men jeg vil ikke give noget for det. Det skal være gratis. Eller i hvert fald ikke koste mig mere end et mindre beløb pr. måned, men så skal service altså også være i top.
Er der en fejl, behøver jeg ikke fortælle hvad det er der er problemet, blot at “Den siger noget med, at det kan den ikke” og slet ikke fortælle hvad jeg gjorde og i hvilken situation fejlen opstod. Men den opstod jo heller ikke, for systemet skal køre, fejlfrit, 24 x 7 x 52.
Jeg er selv en af dem der synes at “det bare er SÅ belastende” at skulle vente lidt tid på at få svar, at gøre de samme ting om og om igen, fordi systemet er upraktisk opbygget, at det ikke “bare virker”. Bageren i Nørregade er lukket, og jeg vil have alt for intet. Det er mit krav, og hvis det ikke kan opfyldes, er det IT-afdelingens skyld, for det er deres ansvar.
“Og har du penge, så kan du få, men har du ingen, så må du gå,” står der i den kendte børnesang, “Der bor en bager” – bageren i Nørregade.
Men sådan er det ikke i dag. Tiden er til at alle systemer skal være oppe at køre 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, 52 uger om året (og ikke 365 uger om året, som det ofte benævnes med “24 x 7 x 365”).
Der skal være ubegrænsede mængder af plads, systemerne må ikke gå ned på noget tidspunkt (kva 24 x 7 x 52) og ædringer skal laves online, altså uden nedetid, hurtigt efter at vi har bedt om det.
Har jeg brug for hjælp, skal jeg kunne ringe og få hurtig hjælp fra en person der forstår mit problem og har den rette hjælp lige ved hånden.
Og det kan alt sammen godt lade sig gøre, hvis man blot har ressourcerne- og personale nok til hele tiden at kunne planlægge det ordenligt, folk der er dedikerede til at varetage netop denne bestemte opgave, f.eks. at sørge for at backup kører som det skal, data bliver gemt lang tid nok til at man altid kan komme tilbage til det nøjagtige tidspunkt hvor en hændelse indtraf, f.eks. at en bruger fik slettet en fil (som bruger i øvrigt ikke havde gent endnu) eller som ved en anden hændelse blev slettet, og så hurtigt at jeg kan få filen tilbage straks efter jeg har bedt om det, eller at en fejl indtraf, mens andre skal have tid til, konstant, at sikre et design, så eventuelle nedbrud ikke får mærkbar, negativ indflydelse for brugerne.
Vi vil bare have at systemerne er oppe, at vi har adgang til det vi skal bruge, lige når vi skal bruge det, systemet skal være hurtigt og svare straks, for jeg gider ikke vente mere end 2 sekunder før jeg får et tilfredsstillende svar, f.eks. på at handlingen er udført, eller hvad det nu var jeg var i gang med.
Men jeg vil ikke give noget for det. Det skal være gratis. Eller i hvert fald ikke koste mig mere end et mindre beløb pr. måned, men så skal service altså også være i top.
Er der en fejl, behøver jeg ikke fortælle hvad det er der er problemet, blot at “Den siger noget med, at det kan den ikke” og slet ikke fortælle hvad jeg gjorde og i hvilken situation fejlen opstod. Men den opstod jo heller ikke, for systemet skal køre, fejlfrit, 24 x 7 x 52.
Jeg er selv en af dem der synes at “det bare er SÅ belastende” at skulle vente lidt tid på at få svar, at gøre de samme ting om og om igen, fordi systemet er upraktisk opbygget, at det ikke “bare virker”. Bageren i Nørregade er lukket, og jeg vil have alt for intet. Det er mit krav, og hvis det ikke kan opfyldes, er det IT-afdelingens skyld, for det er deres ansvar.
Du skal ikke tro, du er den eneste, der har udfordringer. Hvor tit bliver man ikke mødt med en venlig påmindelse om at “Sådan er vi da mange der har det, lad være med at klynk”.
Men hvis der nu er så mnge, der har det samme problem, f.eks. på en arbejdsplads hvor man gang på gang tumler med den samme uhensigtsmæssige arbejdsgang eller procedure, som tager ufattelig meget af alles tid, hvorfor er der så ingen der gør noget ved det?
Hvorfor accepterer vi bare uhensigtsmæssighederne, og møder mennesker, der forsøger at bryde med det uhensigtsmæssige, med sætningen “Velkommen i klubben”?
Hvad giver nogle mennesker den opfattelse at de kan vurdere hvor meget tid andre skal bruge på en opgave, når de ikke engang selv ved hvad sagen handler om eller dens omfang.
Man hører somme tider vendingen “Det er vel bare lige at” eller “Det kan vel ikke tage så lang tid”. “Du behøver ikke skynde dig, jeg skal bare bruge det om en times tid” eller noget i den stil.
Som om man bare sidder og venter på at de kommer med en opgave og at selve opgaven er som at trykke på en knap og vupti, så kommer resultatet af sig selv.
Hvad bilder de sig ind, at nedgøre andres arbejde. Som om det, man laver, ikke har den store betydning og er en pære nem sag bare lige at gå til.
Hvis det var så nemt, hvorfor laver de så ikke bare opgaven selv? “Nåh ja’men, du har jo computeren til at lave arbejdet for dig, så det er da bare lige”. Men computeren kan jo ikke bare komme med et resultat uden den har fået at vide hvad den skal regne ud fra og hvordan, og programmet skal jo laves først, hvilket godt kan tage sin tid at sikre at man får det rigtige resultat.
“Kan du ikke bare lige… dit arbejde er alligevel ikke særligt svært i det daglige, og det kan alle jo finde ud af, så hvor lang tid kan det lige tage”. Jeg synes det er respektløst.
Kaffen på arbejdspladsen giver anledning til mange frustrationer. Kaffe er en god ting og jeg vil ikke undvære den. Men der er nogle ting der undrer mig:
Jeg kan godt lide at se tv-serier om politiets-, rednings- og SKATs arbejde. Og jeg synes det er godt at svindlere afsløres og stilles til ansvar.
Mange forsøger, med mere eller mindre elegance, at undgå bøde, konfiskation m.v. ved at foregive uvidenhed, men det er som om nogle politifolk eller toldere har den dagsorden at man altid, og uden undtagelse, bevidst har forsøgt at snyde.
Men det er jo altså ikke alle mennesker der er svindlere. Det kunne jo tænkes at nogle mennesker faktisk var i god tro.
Senest her til aften, hvor TV2 sendte en udsendelse om bl.a. SKATs konfiskation af en bil. Den kvindlige ejer bliver naturligt ked af det, da det går op for hende at hendes bil bliver konfiskeret. Umiddelbart efter fortæller tolderen, der har konfiskeret bilen, i udsendelsen, at “Det gør ikke indtryk på mig at man begynder at græde. Fælden er klappet!”.
Det er altså tydeligt at pågældende tolder kun har én mening: Kvinden gjorde det bevidst og førsøgte at fingere at græde for at få medlidenhed.
Ingen tvivl om at ret skal være ret, men at komme med sådan en udtalelse, synes jeg er koldt og forudindtaget.
Nogle gange er det nødvendigt at sætte sine kommaer, for at undgå at sætningen lyder som noget andet end det der var meningen. Det seneste eksempel, jeg har set, er da jeg, i dag, oprettede en ny konto (profil) på webstedet terracycle.dk. Netop som jeg havde oprettet min konto, fik jeg følgende velkomsthilsen:
Tillykke med din konto og for at du har taget dit første skridt imod at skrotte idéen om skrald med TerraCycle.
For at komme i gang, færdiggør din profil ved at udfylde dine personlige oplysninger, og deltag derefter i en eller flere af vores brigade-programmer. Du vil hurtigt kunne tjene point, som du kan indløse til gaver med vores velgørenheds-partnere, eller til kontante donationer til velgørende organisationer, du har valgt.
Meningen er naturligvis den, at det er en idé om at skrotte skrald, sammen med TerraCycle, men læser jeg den første sætning:
Tillykke med din konto og for at du har taget dit første skridt imod at skrotte idéen om skrald med TerraCycle.
får jeg indtrykket af at det er selve idéen (om at skrotte skrald med TerraCycle) som jeg er ved at skrotte. ikke at det er en idé, til at skrotte kapsler.
Beskriver du et problem overordnet, fordi mange er berørt af det, kan det være svært for dem der kan løse det, at forstå problemet, uden konkrete eksempler.
Anskuer du problemet med konkrete eksempler fra dig selv, er opfattelsen ofte den lidt opgivende og nedladende: “Nåh hvor er det dog synd for dig. Sådan er der mange der har det”.
Har du lagt mærke til at der, i samtlige tv-programmer hvor der laves mad (i bred forstand), indgår udtrykket “Mmmmm” (af mere eller mindre udtryksfuld karakter). Det kan simpelthen ikke gå galt, alt mad produceret i tv smager bare så henrykt godt og roses til skyerne.
Er der da slet ikke noget der ikke smager SÅ vidunderligt i tv? Og hvornår er det oprigtig og ægte glæde over maden?
Hvad får så mange medier til at skrive så meget udokumenteret vrøvl? En ting er at journalister har deres egen mening om det de skriver om, og fair nok, men de skriver det ofte som om det er sandheden, uden at have løftet en finger for at undersøge fakta.
Selvfølgelig ved jeg da godt at alle andre ved meget bedre end den der selv var tilstede, men jeg synes at journalister burde stilles retsligt til ansvar for de(t) udokumenterede, uresearchede, ukorrekte vås og beskyldninger de en gang imellem kommer med, som jo, kva medierne, bliver opfattet som sandheden af befolkningen: Thi kendes for folkedomstolen, de kendes hermed skyldig i mediernes løgnagtige påstand, uagtet at det er grebet ud af den blå luft
Har du brug for et Gratis Kor-administrationssystem og web-administrationssystem (CMS) eller kender nogen der har?
Jeg overvejer også at opsige cgc-development.dk, da der ikke har vist sig interesserede i det kor-administrationssystem, jeg har udviklet til Copenhagen Gospel Choir. Men jeg er jo lidt stolt af det, så jeg vil være ked af at nedlægge det. Det er blevet vurderet af et eksternt software firma til Kr. 15.000. Læs mere om det.
Hvis du kender en som kan bruge det, så sig til. Hvis du vil se nærmere på det, kan jeg oprette et administrativt login til dig, men du kan også benytte det (ikke-administrative) demo-login (bruger-id: ”demo1”, password: ”demo1”) på login-siden, og vil du blot have præsenteret CMS delen kan du se en demo her.
Du kan overtage det kørende system som det er (du skal dog have ændret logoer og top-billeder m.v.). Eneste udgifter er
Jeg hjælper gerne med at få det til at køre med dit domænenavn og andre tekniske småting, men jeg udvikler ikke på det mere.
Du kan naturligvis også vælge at flytte det til et andet website, men så er det for egen regning, arbejdskraft for at få det til at fungere.
Rigtig mange mennesker har svært ved at kende forskel på chance og risiko. Det er meget almindeligt at f.eks. en læge, interviewet i tv, taler om “Chancen for at få kræft”. Da kræft er noget man vil undgå, er der tale en risiko for at man kan få det, ikke en chance.
Når der er tale om en chance, er det noget man kan være heldig med, f.eks. chancen for at overleve.
Vi taler jo ikke om en risiko for at overleve, og altså heller ikke om en chance for at få kræft
De fleste af os gider ikke have for indviklede beskrivelser. Man bør fatte sig i korthed for at lytteren ikke “falder af i svinget”. “Du komplicerer det mere end nødvendigt” fik jeg for nylig at vide da jeg skulle beskrive noget teknisk for en kollega der teknisk var på min egen højde.
Nogle gange er det dog nødvendigt at give nogle detaljerede oplysninger. Skal du f.eks. beskrive ruten fra A til B nytter det ikke noget at du undlader detaljer i beskrivelsen. Jo, i nogle tilfælde kan beskrivelser af trær og huse være overflødige, men det er nødvendigt at fortælle om den lille vej der kommer på venstre side, lige inden du, efter 3 veje, skal dreje til venstre.
Detaljen med den lille vej kan for nogen være overflødig. Men undlades den kan det også bidrage til forvirring, for var det nu 3 veje inklusive den lille vej, eller ej.
Det er en svær balance og du kan nemt blive beskyldt for enten at være for detaljeret eller for overfladisk, afhængig af lytterens humør, synspunkt og evne til at opfange beskrivelsen.
At stille krav til andre, og til sig selv, er en sund ting. Det er godt at aviserne går efter at belyse fejl der er blevet begået. Det er godt at befolkningen stiller spørgsmålstegn ved deres valgte politikeres gøren og laden, og det er god ledelse at rette op på fejl og være synlig.
Men nogle gange, i sær i visse medier, er det som om at man, i dagens Danmark, mere har tendens til at gå efter manden og ikke efter bolden. Politikerne bliver hængt ud i medierne og nogle ledere, det være sig på arbejdspladsen eller andre steder, kan irettesætte underordnet personale.
Nogle gange er det velfortjent, mens det i andre situationer er uretmæssigt. Det kan bero på en misforståelse, og man skal aldrig være bleg for at kunne give en undskyldning, og det er der mange der er gode til. Men nogle gange har vedvarende forklaringer og undskyldninger ikke den store effekt. Der er de medier og ledere, der har en tendens til at lade uretmæssige beskyldninger eller skideballer passere som intet var hændt. Tys det hellere ned, så går det nok over af sig selv, synes nogle at tænke. Er man uretmæssigt blevet registreret for et forhold i kriminalregisteret, og er man blevet frikendt i retten, kan registreringen godt blive stående i registeret mange år frem, for ”der var jo nok noget om det” og så har politiet det hvis der skulle vise sig lignende tilfælde hvor man så kan blive vurderet i forbindelse med en lignende ny sag.
Jeg er af den opfattelse, at det er storsindet at sige undskyld, hvis man har gjort en anden person uret. Man taber ikke ansigt af den grund. Tvært imod!
Vi skal tage hensyn til hinanden. Jeg behøver ikke gå midt i gågaden hvis jeg ved at et køretøj har et erinde, men jeg man går vel normalt alle steder i gågaden uden at se efter om der nu er en bil der vil bruge gågaden som motorvej.
Taxi chauffører skal have mere hensyn end alle andre. Det er der i hvert fald mange taxi chauffører der mener.
Taxi chaufføren (råbende): Skal du fylde hele vejen
Jeg: Det er en gågade
Taxi chaufføren (råbende): Nej
Jeg: Prøv at se skiltet dér (Gågade)
Taxi chaufføren (råbende): Ja, men erindekørsel er tilladt
Jeg: Det er alligevel en gågade
Det kan godt være at erindekørsel er tilladt, men det er stadig en gågade, og billisten der skal vise hensyn.
På det seneste har det været meget fremme i medierne hvordan Italiens premierminister Silvio Berlusconi tydeligt giver kvinder, i hans omgangskred, elevatorblikket. Man kan mene, om Silvio Berlusconi, hvad man vil, og hvis rygterne og avisskriverierne om hans hang til mindreårige, skal stå til troende (læs: jeg har ingen mulighed for at checke oplysningerne), så er det ikke underligt at man bliver forarget!
Men uanset hvad – om det er Silvio Berlusconi eller andre der giver nogen elevatorblikket, hvad er det så der er så galt med det? Er det ikke bare positivt og skønt at vi nyder at se på hinanden? Jeg går ud fra at det er langt de fleste mennesker der kigger efter hinanden og giver dem elevatorblikket – mere eller mindre skjult – De fleste kvinder klæder sig vel som de gør, bl.a. for at vi skal synes det er pænt og kan nyde det, hvad enten det er et flot og sobert sæt tøj eller en mere sexet påklædning?
Kvinder og mænd kigger naturligvis efter hinanden, og det er da kun positivt. Selvfølgelig mister vi dog fuldstændig lysten til at kigge efter andre, så snart vi er i et forhold, og interesserer os således kun for partneren ser ud. Vel gør vi da ej. Og hvorfor skulle vi dog det? Der er jo intet fordækt i det. Det er en naturlig ting og har intet at gøre med utroskab. Så hvad er der galt med elevatorblikket?
Nyhedsmedierne fortæller om en grønlænder i København SV, der blev tæsket ihjel i et drikkelag, som medierne udtrykker det.
Det er ellers efterhånden sjældent at medierne giver oplysninger om de impliceredes herkomst. Tidligere var det meget almindeligt at høre- og læse i medierne at en person “af anden etnisk herkomst” havde været impliceret i en voldsepisode. Men det er ikke længere politisk korrekt at oplyse.
Tidligere blev… øh… personer af afrikansk herkomst, betegnet med ordet “neger”, men det blev racistisk, så det blev ændret til “Sort”, hvilket så også blev racistisk, lige som noget så uracistisk som børnebogen “Lille sorte Sambo”, der, uracistisk, blot viser børn om den race-mæssige forskel der nu engang <u>er</u> i verden, også måtte skifte navn af politiske hensyn. Da erstatningen “Farvet” heller ikke længere er gangbart, er der jo næsten ikke flere ord man kan bruge. Og det er måske grunden til at medierne ikke nævner det overhovedet… af politiske hensyn. Det er ikke længere politisk korrekt at give oplysninger om hvilken nationalitet, race, hudfarve en person har.
Men man må vist stadig gerne sige “Hvid”, hvilket jo, på samme måde som “Sort”, også er en race-mæssig forskels-angivelse. Og det er åbenbart også stadig legitimt at oplyse hvis det er en grønlænder. Hvornår ordet “dansker” skal fjernes fra ordbogen, ja, det er vel kun et spørgsmål om tid.
Fordomsfuld er en forudindtaget overbevisning om at sandheden er det man tror, frem for det man ved (Henrik Rasmussen, 2011)
Bedst som det nye fuglebakkehus.dk var ved at tage form, så kom der en sten i vejen for projektet. Den nye bestyrelse – som ikke er så ny længere – mistede to bestyrelsesmedlemmer, og det bevirker naturligvis at de resterende medlemmer må overtage deres arbejde. Vi blev derfor enige om at sætte website projektet på midlertidigt hold. Om, og i givet fald hvornår projektet genoptages, er endnu ikke besluttet.
Men arbejdet er ikke spildt. jeg lærte bl.a. nogle ting om mit eget website og jeg fik flyttet det ind under mit eget domænenavn (hrasmussen.dk) som er en ting jeg har ville gøre længe, men ikke rigtig kunne tage mig selv i nakken. Nu blev jeg tvunget til at undersøge hvordan det skulle gøres, da det var (er) meningen at det også skal gøres for fuglebakkehus.dk.
Når man, som IT supporter, hjælper andre med deres IT problemer, er det meget forskelligt hvordan folk opfatter forskellige begreber. Et af disse er ordet “Netværk”. For hvad er et netværk i grunden?
Fiberkabler m.v. Hvor ofte har man ikke hørt vendingen “Netværket er langsomt” når der er noget på computeren som ikke virker så hurtigt som det plejer. Og ofte er det jo ikke netværket, altså det fysiske netværk af kobberkabler, fiberkabler, routere, switche og andre komponenter der tilsammen danner data-netværket, der er langsomt. Meget ofte er det den computer (server) hvor på de data, man vil have adgabg til, der er langsom.
Fællesskaber, såkaldte Communities er jo sociale- eller faglige netværk. Og det er helt korrekt at kalde det for “Netværk”, men det er nok ikke det som der henvises til, hvis det er langsomt.
Alt hvad der er på computeren Mange af de programmer der ligger lokale på den personlige computer kan være langsomme af en eller anden grund, men meget ofte er det netværket der får skylden, selv om computeren måske ikke engang har brug for netværket.
Alt det du skal have adgang til fra din computer
Hver gang du henter data fra en anden computer (server) end din egen, f.eks. en e-mail-server (dit elektroniske posthus), en web-server som du henter websider fra, f.eks. dr.dk, dmi.dk eller andre, kan du opleve at den pågældende server har travlt med at servicere andre der henter meget store data-mængder. Det opleves som at serveren er langsom.
Browseren er det program (Internet Explorer, Firefox, Safari, Opera, m.fl.) som bruges til at vise websider med.
Du bekymrer dig naturligvis ikke om hvorvide de data, du skal have adgang til, er det ene- eller det andet sted. For dig er det bare et stort sammensurium som du kalder “netværket”. Men for at kunne hjælpe dig med et IT problem, kan IT folk ikke bruge et sammensurium til at finde en nål i hø-stakken. For IT-folk er det det vigtigt at du præciserer nærkere hvad det er du har problemer med -web, mail eller lignende. For IT-folk er “Netværket” den første kategori: Fiberkabler m.v., men for alle andre er det svært at afgrænse; det hele er et netværk af uadskildelige computerting.
Er denne påstand rigtig, eller har du et bedre bud?
Hvis man gik til psykolog tidligere, var det fordi man virkelig havde et seriøst problem. Man blev anset som et “tilfælde” hvis man havde er behov for psykologhjælp.
I dag er det mere almindeligt at få afhjulpet mere dagligdags psykiske problemer som at man går til lægen for at få afhjulpet en skramme på kroppen. Folk er blevet mere bevidste om at psyken kan have samme brug for lindring som fysikken.
Hos den ældre generation er holdningen ofte stadig den at, “åh ja, bare fordi der er lidt mug på brødet, så skrabes det da bare af inden brødet spises” og “mister man en finger er der vel 9 andre at bruge” så at sige. Har man brug på psykolog, så er man stadig ude i noget slemt.
Jeg hjalp engang en af mine rigtigt gode bekendte med at sætte et websted op til sin psykoterapeut praksis. Da min mor læste at jeg havde kontakt til en psykoterapeut, blev hun helt forfærdet.
Jeg har aldrig været hos en psykolog, eller tilsvarende, i lægelig henseende, men det skulle jeg måske have benyttet mig af. At blive mobbet som barn kommer man nok aldrig rigtig over af sig selv, og en skildsmisse kan også tære en del på psyken. Janteloven ville nok hævde at der er andre der har det meget hårdere, men hvorfor skal alle have det lige hårdt, blot fordi nogle har det værre end andre? Vi ønsker jo heller ikke at hele verden går sultne i seng, hver dag, fordi nogle mennesker gør det. Vil vi alle være hjemløse fordi der en nogle mennesker der ikke har et hjem?
Nej, vi kan hjælpe dem til bedre forhold, lægen kan hjælpe os med fysikken og psykologen kan hjælpe med at lindre det der foregår inde i hovedet.
Det kan være rigtig svært at kommunikere, hvis man ikke lægger det samme i ordene. Ikke nok med at de samme ord kan betyde flere forskellige ting, afhængig af hvor man lægger trykket, men selv når man siger det på samme måde, kan det have forskellige betydninger.
Hvis en person f.eks. har gjort noget frygteligt – en morder eller en anden forbryder – så kan det være at man udtrykker at man godt kan forstå hvorfor han- eller hun har gjort det. Nogle vil lægge, i den sætning, at man dermed sympatiserer med vedkommende, mens meningen måske blot var at man godt kan sætte sig ind i de (misforståede) konklusioner som personen har gjort sig. Et eksempel her på er massakren i Norge, hvor morderen konkluderede at det er de parlamentariske højreorienterede partier der tillader indvandringen, og hvis han dræber dem, så stopper indvandringen. Man kan godt forstå hans (misforståede) tankegang, altså hvad det er han har konkluderet. Nogle vil tolke at fordi man forstår det, så sympatiserer man også, og det er jo bestemt ikke det samme.
Danskerne er eksperter i at sige ting som de ikke mener, og det gælder også sætninger som kan få den helt modsatte betydning. “Dét var flot”, kan vi sige til en person der har været dygtig og gjort et godt stykke arbejde. Men hvis man laver en kæmpe brøler, kan man også få bemærkningen “Dét var flot”, og her kan tonefaldet være nøjagtig det samme, men have den stik modsatte betydning end det der bliver sagt.
Glem det tekniske i sætningen. Hvad jeg vil vise er hvor vigtigt det er at sætte kommaer og punktummer korrekt.
Min kollega skrev “Dit ssh login ”problem” skyldes at putty forsøger login på flere måder og bliver afvist, hvis du fjerner dette flueben (Attempt GSSAPI auhentication) , så ser du ikke fejlen mere:”
Mente han: “Dit ssh login ”problem” skyldes at putty forsøger login på flere måder og bliver afvist, hvis du fjerner dette flueben (Attempt GSSAPI auhentication) , så ser du ikke fejlen mere:”
Eller mente han: “Dit ssh login ”problem” skyldes at putty forsøger login på flere måder og bliver afvist, hvis du fjerner dette flueben (Attempt GSSAPI auhentication) , så ser du ikke fejlen mere:”
Han skulle have skrevet: “Dit ssh login ”problem” skyldes at putty forsøger login på flere måder og bliver afvist. Hvis du fjerner dette flueben (Attempt GSSAPI auhentication) , så ser du ikke fejlen mere:” (altså punktum efter “afvist” og med stort H i “Hvis”).
Symbolværdien kan ligge meget dybt i folk og kan, i nogle tilfælde, overskygge det egentlige budskab, så det drejes fuldstændigt rundt og får en hel anden betydning end den oprindelige.
Når der er følelser indblandet, kan de bedste og mest reelle hensigter blive forvandlet til det diamentralt modsatte i folks hoveder. De opfatter slet ikke det egentlige budskab.
Handler budskabet om hvorfor “samtlige” tv-kanaler sender samme sportsbegivenhed over en længere periode, er det selve tv-udsendelsen, og ikke sportsbegivenheden, folk opfatter, og er noget man godt kan se det upraktiske i. Men er budskabet [1] om det upraktiske i at “samtlige” tv-kanaler konstant sender det samme om f.eks. tragedien i Norge, fokuserer folk på begivenheden frem for budskabet, og bliver meget forargede over at man dog kan være så følelskold at synes det er upraktisk. Jo, det var skam en særdeles tragisk hændelse, men vi havde jo set det adskellige gange på alle de andre kanaler, og ville nu gerne se noget andet. Men det budskab blev drejet fuldstændigt, så det, der handlede om mængden af udsendelser, blev drejet til indholdet i selve udsendelsen.
Visse muslimers følelser omkring Muhammad tegningerne handlede mere om at danskerne (altså samtlige danskere generelt) er imod muslimer (hvilket jo meget langt fra er tilfældet!!!) frem for at nogle tegninger havde en krænkende effekt på disse muslimer.
Er et budskab først blevet misforstået, er man så fokuseret på det (misforståede) budskab, at næsten intet kan dreje misforståelsen tilbage til det oprindelige. Selv nok så grundige forklaringer, for at få forklaret hvad der i virkeligheden var ment, overhøres fuldstændigt, for man har taget sit standpunkt og folkedomstolen har igen dømt en uskyldig.
Det er spændende arbejde at få et nyt design op at stå. Altså nyt og nyt, det er nyt i forhold til det eksisterende der er på fuglebakkehus.dk i dag.
Det gamle system installerede jeg for længe siden. Det var udmærket til en start, men ikke særligt fleksibelt. Det nye bliver lavet i WordPress. Og ja, jeg ved godt at WordPress er et blog system, og jeg har selv tidligere været modstander af at bruge det som andet end blog system, men det er det faktisk også glimrende til.
I dag gennemgik jeg bare mulighederne i det tema som er blevet valgt, og lavede nogle enkelte sider som demonstration, som bestyrelsen så skal tage stilling til. Næste møde bliver (tentativt) den 20. juli, hvor vi skal komme noget mere kød på, som bestyrelsen så har talt om i mellemtiden.
Nogle spørgsmål, kræver en vis form for baggrundsviden, for at man har mulighed for at forstå svaret.
Men mange har ikke tålmodighed til at høre på en forklaring om baggrunden for svaret, og keæver “bare at gå et svar”.
Således er der flere der bliver frustrerede over ikke at få et svar, fordi svaret ryger af sporet. Det gælder både den almindelige borger, såvel som tv-jourmalister der har en begrænset tid til at stille- og få svar på deres spørgsmål.
I paragraf § 77 i Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953 [1] fremgår det at “Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres”.
Når medlemmer af (uden nogen som helst sammenligning) Dansk Folkeparti, Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse, religiøse ekstremister eller visse andre med en retorik som vi andre ikke bryder os om, udtaler sig, har de, i følge den danske grundlov, den samme ret til at gøre dette frit og med det samme ansvar.
Det er altså ikke op til den almindelige befolkning at afgøre hvad der er tilladeligt at udtale sig om. Alligevel er folkedomstolen blevet mere og mere herskende. Og det er åbenbart blevet helt legitimt, at dem, der, i det danske samfund, selv gør retorikken mere og mere skarp, forsøger at lukke munden på personer, hvis udtalelser de ikke bryder sig om.
Senest er Marlene Wind blevet kritiseret for, som professor ved Københavns Universitet, at have udtrykt kritik af regeringen, Kristendemokraterne og Dansk Folkepartis aftale om indførelse af permanent grænsekontrol og har, af denne grund, valgt at holde en mediepause [2], men selv om dette jo ikke er censur, så er det tankevækkende at Marlene Wind føler sig nødsaget til at trække sig fra offentligheden, i hvert fald for en tid.
Og det passer åbenbart Pia Kjærsgaard godt [3] at hun nu har en kritiker mindre, i hvert fald i den offentlige debat. Inden min research til denne artikel, sad jeg med en tanke på forholdene i det tidligere Sovjetunionen, og det er ret pudsigt at læse om den selv samme opfattelse hos Marlene Wind [3]. Min tanke kan naturligvis være en ubevidst errindring om noget jeg tidligere har hørt eller læst i medierne, men jeg synes det er et pudsigt sammentræf.
Selv har jeg, fra tid til anden hørt folk udtale sig om hvad jeg burde mene eller ikke mene eller ikke burde gøre, om “hvad andre dog vil tænke”, som egentlig blot afspejler deres egne holdninger eller fordomme. Men er det nu op til andre at bestemme hvad jeg må tænke, tro og udtrykke? Ikke i følge grundloven! Nogle mennesker vil så gerne bestemme at man skal rette sig efter dem og hvad de mener.
Men det falder ikke i tråd med ytringsfrihed. Somme tider går ytringsfriheden kun den ene vej.
[1] http://www.grundloven.dk/
[2] http://politiken.dk/politik/ECE1309983/marlene-wind-tager-en-mediepause/
[3] http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-40855904:pia-k-håber-pausen-bliver-lang.html?ss
Fra tid til anden hører man folk udtrykke deres mening om hvad de synes andre burde gøre, frem for f.eks. at sidde og glo tv, lave ting for sig selv eller andet som de, der udtaler sig, ikke lige synes er en ordenlig beskæftigelse.
Men hvad er definitionen på “et liv”, og hvem har ret til at bestemme hvad der er den rette definition?
Hold da k*** en nar. Stiller sig op foran S-togets dør for at komme ind og vil ikke flytte sig så folk først kan komme ud. Idiot
Jeg er træt af de gentagne beskyldninger uden dokumentation, der er i det danske samfund for tiden, om at andres fejl er begået bevidst.
Ralf Hemmingsen, Rektor på Københavns Universitet, blev beskyldt for, bevidst, at have favoriseret Penkowa og nu beskylder Morten Bødsgaard, Claus Hjort Frederiksen for bevidst at have fejlskønnet 43 milliarder.
Det er så nemt at beskylde andre for noget. Det er en barnlig måde at føre politik på, frem for selv at komme med noget sagligt.
Jeg fatter simpelthen ikke at man dog ikke kan respektere, at når man nu absolut skal (vil!) køre bil i en gågade, som f.eks. Fiolstræde i København, så må man køre forsigtigt.
Flere kører op til 30 Km i timen i bil ned ad gågaden, er min erfaring, og i dag var jeg ude for et postbud i bil (Post Danmark) der dyttede af folk for at komme hurtigt igennem gågaden.
En anden gang var folk ved at blive kørt ned af to unge af anden hærkomst end dansk på en knallert der, med høj fart, kørte slalom mellem de gående og der var mange mennesker så det er et under at ingen blev påkørt.
En cyklist var ved at topedere muren ind til Fiolstræde 22, da han, i høj fart, kom cyklende ned ad gågaden, og folk der gik der, pludselig drejede til højre. Det har han sgu godt af. Det ærgrer mig at han ikke ramte væggen.
Det er en GÅgade! Så fat det dog.
Så fik jeg endelig langt om længe taget mig sammen til at opfylde et længe næret ønske, jeg har haft, at få samlet mine WordPress blogs i én og samme blog. Det har været noget af en overvejelse, for lige som det er omstændigt at samle de enkelte blogs, så er det også omstændigt at sprede dem ud til hver sin blog igen.
Tidligere havde jeg en blog for hvert emne jeg skriver om – Sprogbrug, Trafik, Sikkerhedskopiering og hverdagsskriverier – men det har gjort det lidt omstændigt at vedligeholde en blog for hvert emne, og besværligt at sætte en ny blog op hvis jeg begyndte at skrive om nye emner.
Derfor har jeg importeret alle disse 3 blogs ind i denne blog, som jeg allerede var begyndt at bruge som en hverdagsblog. For at holde strukturen fra de andre blogs, er indlæggende fra hver blog blevet tildelt en kategori svarende til den blog de kom fra – alle indlæg fra bloggen Sprogbrug er således blevet tildelt kategorien Sprogbrog her.
Sprogbrug og Trafik kom oprindelig fra Ekstra Bladets gamle blog-system, Ebblog, der blev konveretet til deres nye blog-system Nationen Blog. Sidstnævnte var en blog bygget på WordPress og det var derfor forholdsvis let at overføre hvert indlæg til WordPress.com, da Nationen Blog lukkede.
Læs om hver kategori i “Om” for den enkelte kategori
Når du skal med toget (bussen eller andet offentligt transportmiddel), så tænk på at du ikke kan komme ind i et prop fyldt tog med mindre du giver plads for dem der skal ud.
Og når du så kommer ind i toget, så tænk på at der er andre passagerer end dig selv der også skal ind i toget, så gør også plads til dem, frem for at stoppe så snart DU har nået at komme ind i toget.
Øv. Jeg måtte desværre melde fra, og kunne derfor ikke være med da vores kor tog til Aalborg Kongrescenter i weekenden for at deltage i DRs store juleshow, der vises på DR den 27. december 2010.
Det kunne ellers have været fedt at være med i, og de har fået gode anmeldelser.
Nogle gange kan selv en meget tålmodig IT-mand miste tålmodigheden.
Jeg har brugt Photoshop elements lidt tid nu, men er stadig ikke helt familiær med det. Og så vil jeg gerne have mulighed for at kunne uploade billeder direkte fra programmet til en online fotoalbum service.
Photoshop Elements kan uploade på forskellige måder
Så er det at man skal finde en photoservice der understøtter FTP. Jeg har allerede en Photobucket.com konto, som integrerer med LiveJournal hvor jeg har en blog, og de har en FTP upload funktion. Men jeg har prøvet med 3 forskellige FTP programmer (inkl. Windows egen kommando-linie FTP), men Photobucket melder hele tiden forkert bruger id eller password, selv om jeg godt kan logge ind med samme bruger id og password i deres webinterface.
Det var da irriterende
På onsdag har vi et arrangement hvor vi skal spise mad sammen, bagefter. Listen over deltagere, der skulle spise mad sammen bagefter, blev sendt ud:
Hvis du ikke er på listen over deltagere herunder, men gerne vil blive til mad onsdag aften, så må du lige give mig besked senest i morgen formiddag
Nej, jeg vil ikke blive til mad, jeg skal ikke spises, men jeg vil godt blive, og spise med, bagefter.
Vi skal have respekt for hinanden
Jeg er af den overbevisning at det gælder uanset en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. Og jeg har det generelt godt med mennesker “af anden ætnisk oprindelse end dansk” som det vist så fint hedder. Jeg væmmes faktisk ved at skrive det, for det giver et billede af “dem og os”. Og det bryder jeg mig ikke om, for jeg sætter pris på den mangfoldighed vi har.
De største racister er dem selv
Men i dette tilfælde er jeg nødt til at skelne. For selv om det gudskelov er langt de fleste der kan “opføre sig ordenligt”, leve fredeligt i Danmark og være en del af samfundet, så er der, unægteligt, personer der tilsyneladende mener, at respekt kun er noget der går den ene vej. Nogen har den forkvaklede opfattelse, at hvis man omtaler dem på en negativ måde eller gør noget som de er uenige i, så er det på grund af deres hudfarve, deres religion, deres… ja, hvad ved jeg om hvad de kan bruge som begrundelser. Jeg fristes til at skrive at de største racister er dem selv.
“Med lov skal land bygges”
Sådan står der over indgangen til Københavns Byret. I dagens Danmark kan man dog have det indtryk, at loven snarere beskytter dem, der har ondt i sinde. Politiets virkemidler forhindrer ofte at ret kan ske fyldest. Konsekvens for ens handlinger er efterhånden en sjældenhed. Det bliver mere og mere almindeligt at de, som overtræder loven, gør andre skade eller på anden måde, forsætligt eller ikke, slipper afsted med deres handlinger, uden så meget som en anmærkning.
For nogen tid siden kørte vi midtersporet i Rundkørslen på Roskildevej i Høje Taastrup, der ofte giver problemer for folk at manøvrere, der ikke er vandt til den, fordi den er så ulogisk. Der er 3 vejbaner, hvor af de to kan bruges til højre sving. men når en billist i den yderste base mod højre, som jo nok må være indersporet, fortsætter lige ud og en bil i midtersporet (der er også en højre-svingsbane), svinger til højre, så går det galt.
Et sådan uheld skete da en person “af anden ætnisk oprindelse end dansk” fortsætte lige ud i den bil vi sad i. Vi kunne vel ordne det i al fordragelighed, og efter at have kørt efter ham et stykke, standsede han, men da vi kom op til bilen, virkede han truende og, mens han “talte i telefon” sagde “I kommer NU!”.
Om han virkelig havde kontakt med “sin fætter” og hele banden, eller om det bare var bluf, ja, det turde vi ikke lade komme an på en prøve. Og politiet svarede da også venligt at de havde haft flere af den slags hændelser og at de gode var bekendt med problemet, men at de desværre ikke kunne gøre noget.
Man forstår godt at det er påstand mod påstand, men kan det virkelig være rigtigt, at de bare kan true sig fra ansvaret? Ja åbenbart. Med trusler skal land bygges.
Jeg cykler en hel del og sommetider lange ture, så jeg ønskede mig en GPS-navigator til min cykel til at hjælpe mig med at finde vej. Jeg er mest til Tomtom GPS-navigatorer, og Tomtom har en GPS-navigator, Tomtom Rider, der kan tåle rystelserne og regnvejret, men den er temmelig dyr og egentlig beregnet til motorcykler.
Som alternativ kiggede jeg på Garmins modeller, der bl.a. omfatter sports-computere, Forerunner til at spænde på håndledet til løb, men som ikke har kort-visning, og Edge til at spænde på cyklen med by-kort. Begge typer optager forskellige bevægelses-statistikker som højde-ændringer, hastighed, accelleration og mange andre ting. De kan tåle regn og mindre stød.
Valget faldt på Garmins Edge 605. Edge 605 har en vejledende udsalgspris på 2.699,00 kr. Den er, i følge Garmin, “Din bedste træningsmakker, du kan holde overblikket over alle aspekter af din træning, for eksempel logge dine træningstider med distance, gennemsnitsfart og omgangstider.” Og det er rigtigt. Det er sjovt at kunne se sine træningsdata (eller bare hvor man har kørt), når man upload’er sine data til Garmins hjemmeside Garmin Connect
“Edge® 605 kan til enhver tid fungere som basal GPS-navigator og guide dig til en bestemt destination eller hjælpe dig tilbage til dit udgangspunkt.”, skriver Garmin. Du bliver guided til din destination, men du kan altså godt komme ud for at det er ad adskellige omveje, afhængig af hvordan du instiller den. Indstillingen af den er sådan set ikke svær. Hvis man bare ved hvordan. Jeg indstillede den som jeg forestillede mig ville være korrekt, men der var ikke meget hjælp at hente
Den medfølgende vejledning (som, vel at mærke, er den “avancerede” version – modsat Lyn-opsætningen) beskriver hvert punkt i formen “I dette punkt kan du vælge mellem A og B”… punktum! F.eks.: “Indstilling for cykel og fodgænger: Rute præference – Indstil din ruteindstilling til Guidet, Følg vejen eller Direkte linje. Undgå: Vælges for at undgå grusveje.” Ikke noget med hvad man får ud af at vælge det ene frem for det andet, eller hvad det betyder.
Edge på omveje: Tja, med “Følg vejen” ville jeg forvente at en cykelcomputer leder mig ad vejene og stierne, og altså ikke ud på marken. Men når nu punktet er her, så kunne man godt få den fornemmelse. Jeg kørte ad Roskildevej/Hovedvejen og forventede således at blive ledt den korteste vej fra mit udgangspunkt, Tivoli i København til min destination, Hedehusene station i Hedehusene. Normalt er ruten lige ud ad Vesterbrogade/Roskildevej/Hovedvejen der går i forlængelse af hinanden. Ikke noget med at dreje ned ad andre veje. Kun de lige vej. Med Rute præference sat til dette punkt, bliver jeg ledt en stor omvej ad hver sidevej man kommer til. Og når jeg kører 27 kilometer, så er man vel ikke interesseret i mange omveje foruden ved.
Hvem kører på cykel i fugleflugtslinie: Hvis “Følg vejen” er lig med “Følg omvejen”, så må “Direkte Linje” da være det rigtige at vælge, for at komme den hurtigste og direkte vej. Men her får man ikke rute-anvisninger (“Drej til højre / vend om når det er muligt”) som man gør med “Følg vejen”, og ifølge kortet er det i direkte fugleflugtslinie, altså hen over marker og søer, og altså IKKE på vejen. Og hvem kører dog på cykel i fugleflugtslinie?
Garmins danske support er, i modsætning til Tomtoms support, heller ikke noget at råbe hurra for: Spørger man Garmins danske support om “Er der en teknisk- eller anden logisk forklaring på dette? Hvorfor vil den ikke følge Roskildevej?”, så får man svaret (citat): “Det er svært at svare på. Kan jeg få dig til at prøve at fjerne alt “ungå” og se om det giver et bedre resultat?” (undgå er “Undgå grusveje” og “Undgå store veje”, red.). Bedre bliver det ikke når man svarer tilbage at det ikke får Edge til at vise den direkte vej ad Roskildevej. Her svarer Garmins support: “Hvilken navigations for vælges – Følgvejen eller Direkte linje ? Det er svært for os at sige hvorfor en enhed vælger en måde at navigere på, frem for en anden.”.
Garmins Danske support har altså ikke noget bedre svar end “Prøv dig frem”. Det er fair nok at man ikke har et svar på hånden, men så burde man, som ordenlig supporter, undersøge sagen, evt. hos Garmins internationale support. Jeg har dog endnu ikke prøvet Garmins internationale support. Måske får man et mere brugbart svar.
For et stykke tid siden hørte jeg en sige “Min Facebook har været en tur under vandet”.
Facebook er en service, et it-system hos Facebook, Inc., 1601 Willow Road, Menlo Park CA 94025, USA, og kan således ikke komme en tur under vandet (med mindre der er oversvømmelse i Californien, hvilket nok ikke det der var ment).
At associere sin mobiltelefon med Facebook og associere sit mail program eller sin browser (som man ser websider med) med internettet, er noget vrøvl.
Det svarer til at kalde sin bil for Motorvejen, en novelle for Biblioteket og en agurk for Drivhus.
Mange associerer ofte den service de benytter, med det middel der leverer ydelsen eller den vej ydelsen kommer
Jeg er ikke enig med de medpassagerer, her til morgen, der mente at toget, der ikke skulle medtage passagerer, og som netop kørte langsomt forbi fordi PU signalet (perron udkørsel) viste rødt, lige så godt kunne have stoppet og taget passagererne med.
Det ville have brugt mere tid til påstigning og afgangsprocedure og ville derfor have givet forsinkelser, som passagererne jo også beklager sig over
Når man standser i trafikken, hvad enten man kører i bil eller på cykel, skal man naturligvis give tegn til standsning. Det fik jeg da også, meget bestemt at vide i dag, hvor jeg forsigtigt sænkede farten.
Sagen var bare lige den at han jo lige havde glemt at man holder tilbage ved en fodgængerovergang, hvis der er fodgængere der skal over, og at han således må være forberedt på at man sænker farten.
Han havde åbenbart ikke selv tænkt sig at overholde færdselsloven.
Et fodgængerfelt kan også kaldes en fodgængerovergang. Men det er skægt når man hører folk trække ordene sammen og kalder det for et fodgængeroverfeldt 🙂
Der er ingen tvivl om at kørende trafik skal holde tilbage for fodgængere, der går over fodgængerovergangen. Men det er efterhånden et kendt problem at mange cyklister cykler på fortovet og som derfor ofte også kører over fodgængerovergangen.
Men hvem skal i disse tilfælde holde tilbage? Jeg bliver ofte skældt ud af cyklister som mener at man skal holde tilbage for dem, der kører over fodgængerovergangen, når jeg kommer ad cykelstien.
Jeg vil jo mene at det er cyklisten, der kører (ulovligt) over fodgængerovergangen, der skal holde tilbage for den lovlige trafik.
Sætningen “Kan du?” er et spørgsmål der søger en information. Rent sprogligt betyder sætningen vel i virkeligheden “er du i stand til”, men det er langt fra sådan det bliver opfattet, for ofte bruger vi sætningen med en helt anden mening.
Mange vil formentlig opfatte det som en anmodning eller et “krav” til at gøre et eller andet: “Kan du gå ned med skraldespanden”, og det kan somme tider skabe en del konflikter:
kunne man forestille sig en dialog hvor en stresset person opfattede spørgsmålet som “et krav” og ikke som en “søgning efter information”.
Kommunikation er svær og kan skabe mange konfligter.
Information til togpassagerer er ikke altid det som reelt er årsagen.
I dag blev det sagt i toget til Østerport at det kun kørte til Københavns Hovedbanegård på grund af kø, mest på Østerport.
På Københavns Hovedbanegår, da vi kom dér ind, blev det sagt i højttalerne, at togene kun kørte hvert 20. minut på grund af fejl på sporene på Københavns Hovedbanegård.
Da jeg kom til Nørreport, få minutter senere, blev det sagt i højttalerne at det var signalproblemer på Københavns Hovedbanegård.
Det må være ud fra filosofien at når bare passagererne har en årsag, er de tilfredse, uanset om det er sandt eller ej.
Jeg har ofte hørt forskellige mennesker tale om at det er modtageren af en kommunikation, der afgør betydningen.
Jeg synes ofte at man bliver misforstået, og det er uanset hvor meget man forsøger at undgå det. Der er altid nogle som opfatter det, man siger, negativt eller anderledes end det man mente. Et eksempel på dette er at jeg, på min arbejdsplads, nævnte at vi havde et generelt problem, som vi måtte forholde os til og forsøge at få løst. Det var der nogle stykker der opfattede som kritik og utidig indblanding, mens andre opfattede det som det var ment, menlig blot at vi måtte have problemet løst.
Jeg har også læst om kommunikationsplanlægningsmodeller, der retter sig imod at det er modtageren der definerer kommunikationens betydning.
Hvad er egentlig grunden til denne holdning? Hvis man kommunikerer til 10 mennesker, bare for at tage et tal, så er der 10 forskellige opfattelser af det, man siger. Det må da i bund og grund være afsenderen, der jo ved hvad meningen er, der definerer kommunikationens betydning. At enkelte modtagere så misforstår, gør jo vel ikke at betydningen af det, der blev sagt, ændrer karakter?