Alle indlæg af Henrik Rasmussen

See https://about.me/hrasmussen.dk

Tema “Almindelige sprogfejl”: Mondul

En enhed i f.eks. en kursusrække, et software program eller fysisk enhed i f.eks. en computer, kaldes af nogle mennesker for et ’mondul’. Men der er ikke noget ’n’ i ordet, og så hedder retteligt ’modul’.

Se mere på http://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Tema “Almindelige sprogfejl”: Lævposteg

Når vi taler har vi det med at ’klippe’ ordene af. Det skal gå stærkt og vi gi-der ikke ud-ta-le ord-e-ne fuldt ud (artikulere). ‘Så-dan’ bliver til ’såd’n’, og ‘Leverposteg’ bliver ofte til ’Lev’posteg’.

Men hvorfor udtaler nogle mennesker det med ’æ’: ”Læv’posteg”. Der er ikke noget ’æ’ i ordet.

Se mere på http://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Tema “Almindelige sprogfejl”: Madses

Når vi omtaler egenavne (navne) i ejefald (tilhørsforhold), sætter vi et ’s’ efter navnet: “Firmaets”, ”Kantinens”, ”Kranens”. Dette gælder også for personnavne: ”Egons”, ”Tinas”,  ”Peters”.

Men når navnet i forvejen efter på ’s’ (Hans, Mads, Lars) er der nogle mennesker der stadig vil sætte ’s bagefter navnet, og da man ikke kan sige ’ss’ (Madss), siger folk ofte “Madses”, “Madses”, ”Larses”.

Men der skal ikke noget ’es’ efter navnet, når det i forvejen ender på ’s’. I stedet kan man sætte en apostrof efter navnet for at angive ejefaldet, altså at det ikke er personen Mads, men at det er det som personen Mads ejer: Hvis er det? Det er Mads’. Det er således ikke Mads selv, men hans ejendom.

Se mere på http://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Præcision 12-11-2023 14:14

Som det fremgår af nedenstående kommentarer, kan der være forskel på skriftsprog og udtale, og der er også draget tvivl om andre dele af opslaget.

De kilder, jeg har brugt, er ikke enige, og der kan også være ændringer i  retskrivningsregler, både før og efter opslagets udgivelse, som jeg ikke har været opmærksom på.

Jeg prøver at gøre mig umage med at finde den korrekte information, men det som jeg skriver, er et udtryk for, hvad jeg mener at det korrekte, set ud fra dét, som jeg har kunne finde frem til, og er ikke nødvendigvis et udtryk for fakta.

Tema “Almindelige sprogfejl”: Disign

En udformning af en ting, f.eks. tøj, sko, møbler, elektronik eller lignende, hedder Design. Men mange udtaler det af en eller anden grund med ’i’ i stedet for ’e’: Disign [Disejn].

Se mere på http://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Tema “Almindelige sprogfejl”: Selvskab

Det sker at folk skriver ”Selvskab”. Ordet ’Selv’ har ikke noget at gøre med et firma eller en organisation m.v. Ordet udtales og staves ”Selskab”, altså uden ’v.

Se mere på http://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Tema “Almindelige sprogfejl”: Abottement

Ordet Abonnement, det at få tilsendt en publikation – avis, blad eller nyhedsbrev – løbende, er der mange der udtaler som [aboddemang] med ’dd’ (eller ’tt’). Det skyldes nok at vi siger det så hurtigt at det er lettere end at udtale det korrekt med ’nn’: Abonnement.

Se mere på http://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Tema “Almindelige sprogfejl”: Bajnæse

Ordet ”Bearnaise” [bernæs], som er en gul sovs lavet af bl.a. smør, æg, eddike og hvidvin, har jeg tit hørt udtalt som ”Bajnæse”. Ordet stammer fra fransk. Men der er jo ikke noget ’j’ i ordet, så det er mig en gåde hvordan starten af ordets (forkerte) udtale ”Baj” er opstået.

Se mere på http://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Tema “”Almindelige sprogfejl”: Soduko

Mange siger at de spiller Soduko. Faktisk udtaler rigtig mange navnet på det japanske spil, som udkom i 1986*), på denne måde. Men spillet hedder Sudoku, ikke Soduko.

Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Sudoku?welcome=false#

Det nye fuglebakkehus.dk er online

Måneder er gået med at opbygge et nyt fuglebakkehus.dk og bestyrelsen har også brugt en del tid på at indtaste beboerinformation m.v. Dette er dog endnu ikke synligt uden et password, men vi nærmer os en deadline fordi det gamle websystem (webhotel) skal opsiges pr. 1. januar, og derfor var det vigtigt at få sat det nye i drift allerede nu.

De seneste dage har været hektiske med det tekniske og vi mangler stadig at flytte mail til et nyt sted, da dette opsiges sammen med websystemet. Vi kan dog godt forlænge mailen nogle måneder, hvis der er behov.

Det er en milepæl, men arbejdet fortsætter.

Kvinder: “Vi er gravide”

Kvinder i tv om sig selv og sin partner: “Vi er gravide”. Nej det er sgu da kun kvinden, selv om nogle mænd også ser gravide ud. Tåbeligt udtryk!

Signalværdi for fodgængere

Billister og andre kørende trafikanter skal holde tilbage for fodgængere der skal over fodgængerfeltet.

Omvendt skal fodgængerne give signal når de ønsker at passere vejen. Ikke i form af tegngivning, men ved at stille sig hen til vejen, så den kørende trafikant kan tolke det.

Men somme tider – faktisk ikke så sjældent – ser jeg fodgængere stille sig op ved fodgængerfeltet uden at have til hensigt at krydse vejen, og det får den kørende trafikant (i hvert fald dem der overholder færdselsreglerne) til at holde tilbage … uden grund!

Fodgængere har også et ansvar i trafikken. Ansvaret og vigepligten går ikke kun den ene vej.

Signalér hvad du har til hensigt, til fælles gavn.

Kys mit glas, og hvad er en gosh

Bandeord er ikke velset. Og mange af os forsøger at undgå at bande, særligt i børns påhør.

I USA opfinder man andre ord som man bruger i stedet for de bandeord man ellers ville sige. “Shit” (lort) er blevet til “Shute” og “Oh my God” (åh min gud) er blevet til “oh my gosh” (hvad eller hvem er en gosh i øvrig?).

Men amerikanere har det med at gå over gevind. Forleden dag hørte jeg en sang med Joe Nichols der hedder “Brokenheartsville” hvor han sang “You can kiss my glass” (kys mit glas). Det giver jo slet ingen mening og alle, med bare en smule kendskab til engelsk, ved at han ville synge “Kiss my ass” (kys min røv).

Hvad skal det til for at bruge intetsigende sætninger som erstatning for noget man så tydeligt kan genkende. Og ungdommen lærer jo at bruge forkerte ord som slet ikke giver mening. Bare for at undgå at bande.

Så tal dog bare uden bandeordene i stedet for at lave erstatninger for de bandeord man ellers ville sige.

Pærerens hastighed

Sjov formulering jeg hørte i toget i dag:

“Den ene pærer er gået. Den anden pærer lyser, men den lyser bare ikke så stærkt” 🙂

Alvorligt talt

Det er blevet så almindeligt med floskler som “Hav en god dag”, hvilket så overskygger at folk der reelt mener det, de siger, ikke bliver taget alvorligt.

På amerikansk er det helt almindeligt at sige til veninder “jeg elsker dig” uden egentlig at mene det med følelser bag – det ef også ved at være en tendens hej hjemme i Danmark.

Når cheferne melder ud, er det meget firkantet, får at få dem som ikke er så lette at makke ret, gør det, men blødes så op når virkeligheden overhaler de regler de har meldt ud. Hvor alvorligt tager man så deres firkantede udmeldinger?

Tema “Lignende udtale”: Sider eller sidder

For visse ord kan det være svært at høre forskel på stavningen.

“Der stod betjente på begge sidder af gaden” er ikke korrekt.

“Sidder” udtales hurtige fordi der er en dobbelt konsonant “dd”, altså “at sidde”, “det at sidde ned”, mens ovenstående sætning udtales med lang “i” vokal og skal derfor staves med enkelt konsonant: “Side”: “Der stod betjente på begge sider af gaden”.

Klokke eller horn

Billister må kun bruge hornet ved fare. I henhold til lovgivningen skal cyklister have en ringeklokke til at advare med; alt andet er ulovligt. Hvor mange billister vil mon kunne høre en advarsel fra cyklistens ringeklokke ved fare?

Så flyt jer dog, her cykler jeg

“Flyt jer”, tænkte hun sikkert da hun cyklede over fodgængerovergangen, ind i en menneskemængde for derefter at fortsætte ned ad gågaden. “Det er mig der er her og jeg tager kun hensyn til én: Mig selv!

Buk et møde

Nuuk, book News og andre ord som normalt udtales med lang vokal, har jeg på det seneste hørt udtalt i reklamer og andet som “Buk er møde”, “politiet i Nuk” og “Tv2 [Njus]” med kort vokal og U-lyd (ikke Å-lyd).

Det lyder forfærdeligt. Sig det dog som det skal: “[Nuuk]”, [Buuk] og [Njuus].

Ingen tilbage at redde

Jesper Steinmetz fra New York i TV2 her til morgen: “Der er ingen tilbage i byen ud over dem der skal redde andre”.

Så er der jo ingen tilbage at redde og så kan redderne jo også lige så godt forlade byen, tænker jeg så.

Tænk på miljøet – behøver du at udskrive denne mail?

tænk på miljøet – behøver du at udskrive denne mail?

Er der virkelig nogen der udskriver for sjov?

Test af Facebook publicering (foreløbig sidste)

Jeg blive nødt til at genere dig igen med en test. Sagen er den at nye indlæg ikke publiceres på Facebook, på trods af at jeg har tjekket om opsætningen er korrekt.

Problemet opstod efter at jeg forsøgte at slette et enkelt publiceret indlæg der var fejl i, for at rette det og udsende det igen, men tilsyneladende blev muligheden for overhovedet at publicere på Facebook fra WordPress fjernet helt.

Hvis du gider læse den tekniske undersøgelse, kan du læse videre her fra 🙂

Og jeg har endda fjerne tilladelse på både WordPress og Facebook, og begyndt forfra med at tillade.

Jeg kan se i Aktivitetsloggen på Facebook at Facebook har modtaget indlægget, og jeg kan fremprovokere indlægget ved at rette det til “Fremhæv på tidslinje”, for så vises det, men så snart jeg retter det tilbage til ”Tillad på tidslinje” (som er ”vist, men ikke fremhævet”, så skjules det igen.

Jeg forsøger at få Facebook til at vise indlæg automatisk når jeg skriver et indlæg på WordPress.

Regionaltoget til Østerport kommer om 7 – 5 minutter

En lidt usædvanlig måde at angive en togforsinkelse på, eftersom tidspunktet efter de 5 minutter kommer først.

Dangelsk udsalg

Det er blevet almindeligt at skrive “sale” frem for “udsalg”, men at kombinere det engelske ord med det danske “flytte” virker forkert

20121020-120951.jpg

Må den fortsatte dag blive god!

Mange beklager sig kraftigt over udtrykket “Hav en fortsat god dag”, som mange andre siger nu og da. “Hvad ved han om hvorvidt jeg har haft en god dag eller ej indtil nu?”, lyder det irriteret som argument.

Men hvad nu når folk siger “God morgen”? Er det så også til samme irritation? “Han ved fandeme ikke om jeg har en god morgen eller ej”.

Lige som med “God morgen” er “hav en fortsat god dag jo blot et ønske om at din fortsatte dag (det som er tilbage af den) må være god, ikke et udtryk for om din dag indtil nu har været det.

Computere laver da ikke fejl!

Folks tro på computere er enorm. De beskylder rask væk andre for ting som skyldes en computerhændelse, for “Computeren siger …”.

“Fejl 40” er blevet et helt almindeligt udtryk for at du selv har været ude om den fejl der er sket. Udtrykket bruges i mange sammenhænge, men stammer fra computerverdenen hvor fejl normalt benævnes med numre, og fejl 40, som betegner 40 cm. fra tastaturet, betyder således brugeren (der sidder 40 cm. fra tastaturet), altså en selvforskyldt fejl.

Når man fører Rejsekortet hen til en tjek-ud terminal, høres en lyd for at indikere ok eller fejl. Samtidig fremgår det med tekst i display. Har den vist ok og givet ok lyd bør man være sikker. Men alligevel sker det, at man får tilsendt en mail om at “Du har glemt at tjekke ud, vi trækker kr. 50,00”. Henvender man sig til Rejsekort, er der ikke noget at gøre. Selv om folk hos Rejsekort normale er rigtig flinke, er man, i deres øjne, selv skyldig og må betale.

“Nåh, du sidder nok og skriver på Facebook mens vi holder møde” fik jeg at vide forleden dag. Det var noget jeg havde skrevet på Twitter i toget som først var dukket op på Facebook senere. Men det var opfattelsen at det var mig der havde misbrugt arbejdstiden.

For computere laver da ikke fejl!

Alle er de største

Hvor er jeg træt af rigtig mange firmaets argumentation for at købe netop DERES produkt: Alle skriver de at de er de største, alle er bedst, nummer 1, først, ældst, og man får det meste og billigste hos dem alle sammen.

Tror de virkelig at vi er så dumme at vi tror på det?

Så vær dog ærlige og kom med nogle saglige argumenter der er til at stole på og som kan bevises. Ellers er dét vel også falsk markedsføring.

Tema “Sjove sprogbøffer”: Udviklingsdømte

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup, i tv 05.10.2012: hvad betyder “Udviklingsdømte”? Noget du selv har fundet på?

Tema “Sjove sprogbøffer”: Cykler med musik

Kirsten Hemmingsen, Nørrebro, i tv 05,10.2012: “De kommer med deres boomblastere og Christianiacykler der kan spille højt”. Kan cykler dét?

Handelsbetingelser ved køb af en agurk

Tænk dig hvis du, hver gang de skulle købe noget i en forretning, skulle gennemløse og acceptere betingelserne for brug af butikken. Det ville jo være et helvede at handle.

I en Internet handel, også dem i Danmark, er det dog reglen, for de fleste Internet butikker, at dette er et krav.

Forbrugerorganisationerne anbefaler kraftigt at vi ikke bare klikker “Accepter”, men at vi faktisk gennemlæser (alt) hvad der står.

Jeg synes det giver god mening hvis du handler noget stort, som f.eks. et telefonabonnement. Dette er også tilfældet i en butik der handler med telefonabonnementer, hårde hvidevarer og lignende store ting.

Men selv ved Internet handler, hvor man køber dagligvarer og andre mindre ting, skal man gennemlæse og acceptere betingelserne for handlen. Det skal man godskelov ikke i en butik.

Men hvorfor er der denne forskel? Hvad skal det være godt for i en webbutik, når det nu ikke er nødvendigt i en fysisk butik?

For sen markering

Bilist, du skal ikke blinke blot for at følge loven, men for at give medbiister information. Det hjælper derfor ikke at påbegynde at blinke når du er halvt inde i en anden bane eller halvt rundt i svinget. Markér i god tid

Vælg parforholdets kampe med omhu

Et ordsprog siger at man skal vælge sine kampe med omhu; man skal ikke kæmpe for det, hvis det ikke er virkelig værd at kæmpe for. Det er beskrevet rigtig mange steder. Det gælder på arbejdspladsen, som i parforholdet.

Med hensyn til sidstnævnte, så har jeg spekuleret over ordets virkning. I alle parforhold er der en eller anden form for konflikt, det kan være lige fra den lille bagatel til det helt store emne.

At vælge sine kampe er, for størsteparten, at vælge nogle kampe fra. At vælge sine kampe i parforholdet er at kæmpe for det du virkelig brænder for, som er vigtigt for dig, og lade det andet være. Altså, hvis der er noget du mener er vigtigt, så hold fast i det, men hvis det er en diskussion om en mindre ting, der ikke er værd at kæmpe for, så lad din partner få sin vilje.

Som det omtales i både medier og når man taler med andre mennesker, så gider manden ikke tage kampene og lader ofte kvinden få sin vilje, for at få fred. Men hvorfor er det lige at manden som regel er den der skal give op for det som er mindre værd at kæmpe for, fordi kvinden, i mange situationer vil have sin vilje? Hvorfor er det lige at manden ikke skal kæmpe for de mindre ting han synes der også er vigtige og skal lade kvinden få sin vilje om mange ting, for at få fred?

Parforholdet er et kompromis. I mange parforhold er den ene part mere dominerende end den anden. Og så er der ikke noget kompromis, hvis manden altid skal lade stå til og lade kvinden få sin vilje for at få fred.

Jeg er kompromisets mand, og jeg synes man skal tale om tingene og få nogen lunde ligeligt ret hver. Jeg tager kampen uanset om det er en stor- eller en lille ting, hvis det er noget jeg synes er vigtigt for mig, på arbejdspladsen som i parforholdet. For jeg gider ikke lade kvinden få ret bare for at få fred. For så er de kvinden der bestemmer, og det gider jeg ikke finde mig i. Et parforhold er et parforhold, ikke en mor/søn relation.

Politi og mobiltelefon

Politiet stopper ofte bilister der taler i mobiltelefon. Men hvorfor må politiet betjene udstyr, til at slå bildata m.v., op mens de kører?

Generelliserende og forudindtaget

Jeg kan ikke fordrage når mennesker er fordomsfulde (forudintagede, generelliserende) og derfor fordømmer alle andre over én kam for hvad enkelte kunne finde på.

Eksempler:

  • “Alle mandlige pædagoger er nok pædofile”
  • “Det er da unormalt at en voksen er penneven med en 14 årig”.

Vi skal i den grad tage os i agt for pædofile, men vi skal også passe på vi ikke ser spøgelser og derfor fordømmer dem der f.eks. blot ville være en voksen støtte for barnet uden nogen bagtanker

Er en lang forklaring løgn? ”Ja, ja, der er meget i vejen, hva’?!”

Kan man vide om det er sandt eller ej, når en person giver en længere forklaring på hvorfor noget skete eller ikke skete?

Hvis man f.eks. bliver stillet det spørgsmål, hvorfor man kommer for sent, så forventer man vel et svar på sit spørgsmål. Hvis der så er flere sammenhængende årsager til hvorfor vedkommende kom for sent, og forklarer dette som svar på spørgsmålet, kan man sommetider få kommentaren ”Ja, ja, der er meget i vejen”.

En kommentar som denne er det samme som at sige ”du er fuld af løgn”. Men er det nu løgn bare fordi forklaringen, på hvad der rent faktisk skete, er lang?

Nyt fortelt

Sidste weekend forberedte jeg nogle ting jeg skulle have på plads inden vi tog det gamle fortelt ned og satte det nye op. Det blev forberedt så langt jeg kunne, da resten var nødt til at vente til efter det nye fortelt var sat op.

I lørdags tog vi så det gamle telt ned. Selv om det tog lidt tid, var det ikke det store. Bagefter hjalp en beboer på campingpladsen (L) mig med at udvide gulvet. Jeg har ikke ret meget forstand på opsætning af fortelt, men modsat mig, har L meget stort erfaring, så meget at hun lige præcis ved hvilke telte der skal sætte op på hvilken måde og hvor stængerne skal bruges … ud fra hukommelsen. Så i grunden var det L der stod for hovedparten af arbejdet og styrede, mens jeg selv hjalp til hvor jeg fik ”besked på det”.

Men det blev en kraftigt blæsevejr, så vi måtte opgive at sætte teltet op. Næste formiddag, hvor det var noget mere vindstille, satte vi det så op. Vi var 4 til at hjælpe til L med at holde teltet, L’s mand P, min kæreste S, hendes veninde T og jeg. Ellers holdt S sig på sikker afstand; vi har det rigtig dejligt sammen, men vi kan bare ikke samarbejde, har vi erkendt 🙂

Hen ad formiddagen begyndte det så at blæse op igen. Men det havde vi forudset så vi skyndte os at få det op at stå inden. Vi var dog langt fra færdige så resten af dagen, indtil kl. 19 arbejdede L og jeg i kraftig blæst og regn på at få resten gjort så som at få skåret gulvet til efter det nye telt. At lægge nyt gulv er ikke så slemt som at skuælle tilpasse et eksisterende.

L og jeg var meget trætte og kolde da vi var færdige. Det havde kun været 6,5 grader uden for og med en samtidig kraftig blæst og regn var det noget af en kold fornøjelse. Et varmt bad gjorde underværker på varmen. Men ikke på trætheden. Vi fik lige noget at spise, sludrede lidt og gik så i seng omkring kl. 21:30.

Der mangler som sagt stadig nogle småting, som jeg skal have lavet i påskeferien, inden vi kan komme det ny-indkøbte gulvtæppe på, som S og T hentede mens L og jeg satte telt op og skar gulvet til. Men det bliver rigtig godt. Vi har fået mere plads i forteltet. Jeg glæder mig til at er færdige og kan begynde at nyde det nye telt.

Påbegyndt brugervejledning

Det er min mening at jeg vil vise de to fra bestyrelsen, som jeg er ved at opbygge det nye fuglebakkehus.dk sammen med, hvordan de skal redigere indholdet. Samtidig er det nye system ikke et egentligt webside-redigeringssystem (CMS – Indholds Administrations System), men et blog (weblog) system og i opbygningen bliver jeg derfor nødt til at tage højde for at det alligevel skal være nemt at gå til trods forskellene.

Men for at jeg ikke skal være en flaskehals, hver gang der skal laves en ændring ud over selve informationen, og da bestyrelsesmedlemmerne jo jævnligt skiftes ud, er jeg nødt til at lave en vejledning så jeg undgår at skulle undervise nye hver gang bestyrelsens redaktører udskiftes.

Dette er jeg så småt gået igang med i dag. Men inden jeg for alvor kan komme igang med at skrive den, har jeg brug for at vi er helt på det rene med hvilken model vi vælger. Derfor er vejledningen noget af det sidste jeg giver mig i kast med, når vi er så langt at bestyrelsen selv er i stand til at lægge informationen ind.

Hvornår kan en person kræve et blog-indlæg fjernet?

Blogging er meget populært. Der er personlige blogs, blogs om tøj og mad, blogs om tekniske ting, blogs om firmaers produkter m.v.

Nogen skriver meget formelt, mens andre skriver i mere uformelt. Andre igen skriver fortællende om deres egen hverdag, hvad de tænker på, har oplevet, hvad de synes om ting, hændelser og andres adfærd og opførsel.

Danmark har vi frihed til at tænke, tro og tale. Og ud over at lovgivningen sætter visse grænser for hvad man kan tillade sig at skrive (jeg tænker på vores injurielovgivning), er der, i den anden ende, selve hensyntagen til andre mennesker. Selv om man, lovgivningsmæssigt, er i sin gode ret til at skrive det man skriver, er det forskelligt hvor andre menneskers grænse går. Der er dem som er mere eller mindre lige glade med hvad man skriver, mens andre er meget følsomme overfor blot at blive nævnt eller måske endda bare kan genkende sig selv i det man skriver.

Men hvor går grænsen, og hvornår skal man tage hensyn til at der er mennesker der ikke ønsker at man skriver det man skriver. Kan et andet menneske kræve at få fjernet noget, du har skrevet om i din blog, og hvor går grænsen?

  • Hvis personen føler sine grænser overtrådt?
  • Hvis du har skrevet anklagende om personen
  • Hvis du har skrevet kritisk om personen
  • eller hvad nu hvis du simpelthen blot har skrevet noget positivt, f.eks. ros, indirekte om en person, uden overhovedet at have nævnt denne person ved navn eller på anden måde identificeret personen, som blot kan genkende sig selv med baggrund i det du skriver, og som på ingen måde ville kunne genkendes af andre ud fra det du skriver.

Nogle har pænt bedt mig fjerne det jeg indirekte skriver om dem, andre har direkte, med trusler om retssag, dikteret mig at fjerne et kritik synspunkt om dem, og en enkelt har, ved flere lejligheder, truet mig med retssag hvis jeg ikke holdt op med at bruge ordet Ordkløver.

Jeg vil meget gerne høre din mening om hvad du synes? Kan man overhovedet kræve at få (evt. dele af) blogindlægget fjernet? Og hvornår er det IKKE okay?

Dagens webarbejde på fuglebakkehus.dk

På sidste projektmøde om fuglebakkehus.dk gav jeg bestyrelsen den opgave, at lave en oversigt over hvilke menuer og undermenuer de vil have. I dag har jeg set på listen og oprettet de fleste af menuerne.

Jeg har også skrevet en mail med de ting som de skal være opmærksomme på, og kommet med en række forslag til ændring af menu-strukturen og nogle generelle retningslinier for opbygning af en menu-struktur, som de kan vælge at følge eller lade være.

Vi har ikke holdt møde i dag. Det ville nu ellers have været det smarteste, så vi, med det samme, kunne have afklaret forslag til ændringer. På den måde kunne jeg, med det samme, have oprettet den menustruktur vi fik talt os til rette om. Den menustruktur jeg har oprettet nu er baseret på det forslag de selv kom med, og skal måske derfor laves om efter de forslag til ændringer jeg er kommet med.

Advocado er da noget man spiser

Hvorfor er der så mange
mennesker der kalder det “advocado”? Der er ikke noget ‘d’ foran ‘v’ i frugten “avocado” (eller “avokado”), som ikke har nogen forbindelse med professionen “advokat”

Brokkeri på hovedet

Ofte er brokkeri ikke noget der er relateret til afsenderen, men derimod modtageren.

Det kan ofte være konstruktiv kritik, altså en positiv meningsudveksling om noget der ikke er hensigtsmæssigt, eller blot om beskrivelse af noget, som egentlig slet ikke var negativt ment.

Man siger at det altid er modtageren der definerer kommunikationen. Men hvis man skriver til f.eks. 20 mennesker, vil der som regel altid være forskel på den måde det skrevne forstås på.

Ofte er der en der tager noget ud af en sammenhængen, drejer det rundt så meningen bliver en anden, og bitcher over at afsenderen var negativ og så går bølgerne. Jeg har lagt mærke til at det ofte er kvinder der er gode til at vende ting på hovedet.

Der skal så lidt til at få folk op ad stolen og bitche over noget som slet ikke var ment sådan. Og de skal nok finde et eller andet de kan bitche over.

Første møde med den nye bestyrelse

I dag havde jeg besøg af to fra den nye bestyrelse. Arbejdet med det nye fuglebakkehus.dk gik i stå da den tidligere bestyrelse blev i undertal af medlemmer og derfor ikke kunne varetage arbejdet, men nu har den nye bestyrelse sat to medlemmer på.

De var meget positive. De spurgte mig om jeg ville være behjælpelig med at administrere det fremover. De har jo fået besked om min forespørgsel på salg af lejlighed. Jeg vil meget gerne hjælpe med administrationen, men det ideelle vil være at bestyrelsen selv blive i stand til det. Jeg vil meget gerne administrere det, og har lovet at hjælpe med at få det op at stå og at jeg vil lave nogle brugervejledninger så de selv kan fortsætte det. Også fordi bestyrelsen skifter medlemmer en gang imellem og viden somme tider mistes fordi det ike bliver overleveret fra tidligere- til nye medlemmer.

Mødet varede en time. Jeg havde givet dem nogle hjemmeopgaver:

  1. Lav en liste over hvilken menu-struktir I vil have (hvilke menu-overskrifter der skal være og hvilke undermenuer i enkelte menuer skal have).
  2. Send mig nogle tekster til nogle af de sider der skal være.

Jeg tror de to medlemmer er en god kombination til arbejdet. [SLETTET: Til orientering for læsere, der allerede har set mit indlæg tidligere, og måske undrer sig over at der mangler noget som jeg havde skrevet tidligere, kan jeg oplyse at slutningen er slettet, efter ønske]

Så fortsætter jeg med fuglebakkehus.dk

Da bestyrelsen i A/B Fuglebakkehus nu igen er fuldtallig efter den nyligt afholdte generalforsamling, har den nye bestyrelse bedt mig fortsætte arbejdet med den nye hjemmeside, der blev sat i bero af den tidligere bestyrelse, på grund af frafald af bestyrelsesmedlemmer. Den nuværende fuglebakkehus.dk, som jeg også har lavet, trænger i den grad til en opfriskning.

Undskyld, jeg har trykket forkert nummer

Endelig en der var ærlig: “Undskyld, jeg har trykket forkert nummer”, ikke “Jeg har fået forkert nummer” som da der sad en telefonist for forbandt samtaleparterne 😀