Kategoriarkiv: Dansk (sprog)

Jeg har ingen sproglig uddannelse, men kan godt lide at skrive om de ting jeg går og filosoferer over, ting jeg synes der er sjove, er tankevækkende, eller jeg undrer mig over. Ikke for at støde nogen, ikke for gøre grin med nogen, men bare om de ting der kører rundt inde i mit hoved, som måske kan bidrage til at andre får en anden synsvinkel til det jeg skriver om.

Jeg skriver bl.a. om små finurligheder i vores sprog. Oprindelig var dette hed denne blog “Ordkløver” da det var en blog på Ekstra Bladets nationenblog.dk. Det gjorde den også mens den lå på ebblog.dk, uden at jeg havde noget som helst kendskab til en anden blog der hedder “Ordkløveren”. Men da Ebblog ændrede blog-system til Wordpress, gav jeg den adressen blogbogstaver, stadig med overskriften ”Ordkløver”.

Men jeg måtte skyndsomt ændre navnet på bloggen, fordi en kvinde, der har en tilsvarende blog, kort fortalt, komisk nok mente at have patent på det ganske almindelige danske ord “Ordkløver” og derfor truede med at anlægge sag mod mig. For nemheds skyld (også for mig selv) ændrede jeg navnet til Sprogbrug. Det kan du læse mere om her.

Brug komma, for at undgå misforståelser

Nogle gange er det nødvendigt at sætte sine kommaer, for at undgå at sætningen lyder som noget andet end det der var meningen. Det seneste eksempel, jeg har set, er da jeg, i dag, oprettede en ny konto (profil) på webstedet terracycle.dk. Netop som jeg havde oprettet min konto, fik jeg følgende velkomsthilsen:

Tillykke med din konto og for at du har taget dit første skridt imod at skrotte idéen om skrald med TerraCycle.

For at komme i gang, færdiggør din profil ved at udfylde dine personlige oplysninger, og deltag derefter i en eller flere af vores brigade-programmer. Du vil hurtigt kunne tjene point, som du kan indløse til gaver med vores velgørenheds-partnere, eller til kontante donationer til velgørende organisationer, du har valgt.

Meningen er naturligvis den, at det er en idé om at skrotte skrald, sammen med TerraCycle, men læser jeg den første sætning:

Tillykke med din konto og for at du har taget dit første skridt imod at skrotte idéen om skrald med TerraCycle.

får jeg indtrykket af at det er selve idéen (om at skrotte skrald med TerraCycle) som jeg er ved at skrotte. ikke at det er en idé, til at skrotte kapsler.

Opgivet på forhånd

Beskriver du et problem overordnet, fordi mange er berørt af det, kan det være svært for dem der kan løse det, at forstå problemet, uden konkrete eksempler.

Anskuer du problemet med konkrete eksempler fra dig selv, er opfattelsen ofte den lidt opgivende og nedladende: “Nåh hvor er det dog synd for dig. Sådan er der mange der har det”.

For meget ros er ingen ros

Har du lagt mærke til at der, i samtlige tv-programmer hvor der laves mad (i bred forstand), indgår udtrykket “Mmmmm” (af mere eller mindre udtryksfuld karakter). Det kan simpelthen ikke gå galt, alt mad produceret i tv smager bare så henrykt godt og roses til skyerne.

Er der da slet ikke noget der ikke smager SÅ vidunderligt i tv? Og hvornår er det oprigtig og ægte glæde over maden?

Retsligt ansvar for udokumenteret vås

Hvad får så mange medier til at skrive så meget udokumenteret vrøvl? En ting er at journalister har deres egen mening om det de skriver om, og fair nok, men de skriver det ofte som om det er sandheden, uden at have løftet en finger for at undersøge fakta.

Selvfølgelig ved jeg da godt at alle andre ved meget bedre end den der selv var tilstede, men jeg synes at journalister burde stilles retsligt til ansvar for de(t) udokumenterede, uresearchede, ukorrekte vås og beskyldninger de en gang imellem kommer med, som jo, kva medierne, bliver opfattet som sandheden af befolkningen: Thi kendes for folkedomstolen, de kendes hermed skyldig i mediernes løgnagtige påstand, uagtet at det er grebet ud af den blå luft

Chance eller risiko

Rigtig mange mennesker har svært ved at kende forskel på chance og risiko. Det er meget almindeligt at f.eks. en læge, interviewet i tv, taler om “Chancen for at få kræft”. Da kræft er noget man vil undgå, er der tale en risiko for at man kan få det, ikke en chance.

Når der er tale om en chance, er det noget man kan være heldig med, f.eks. chancen for at overleve.

Vi taler jo ikke om en risiko for at overleve, og altså heller ikke om en chance for at få kræft

Balancen mellem detaljer og overordnet beskrivelse

De fleste af os gider ikke have for indviklede beskrivelser. Man bør fatte sig i korthed for at lytteren ikke “falder af i svinget”. “Du komplicerer det mere end nødvendigt” fik jeg for nylig at vide da jeg skulle beskrive noget teknisk for en kollega der teknisk var på min egen højde.

Nogle gange er det dog nødvendigt at give nogle detaljerede oplysninger. Skal du f.eks. beskrive ruten fra A til B nytter det ikke noget at du undlader detaljer i beskrivelsen. Jo, i nogle tilfælde kan beskrivelser af trær og huse være overflødige, men det er nødvendigt at fortælle om den lille vej der kommer på venstre side, lige inden du, efter 3 veje, skal dreje til venstre.

Detaljen med den lille vej kan for nogen være overflødig. Men undlades den kan det også bidrage til forvirring, for var det nu 3 veje inklusive den lille vej, eller ej.

Det er en svær balance og du kan nemt blive beskyldt for enten at være for detaljeret eller for overfladisk, afhængig af lytterens humør, synspunkt og evne til at opfange beskrivelsen.

Lad det hellere passere end at tabe ansigt

At stille krav til andre, og til sig selv, er en sund ting. Det er godt at aviserne går efter at belyse fejl der er blevet begået. Det er godt at befolkningen stiller spørgsmålstegn ved deres valgte politikeres gøren og laden, og det er god ledelse at rette op på fejl og være synlig.

Men  nogle gange, i sær i visse medier, er det som om at man, i dagens Danmark, mere har tendens til at gå efter manden og ikke efter bolden. Politikerne bliver hængt ud i medierne og nogle ledere, det være sig på arbejdspladsen eller andre steder, kan irettesætte underordnet personale.

Nogle gange er det velfortjent, mens det i andre situationer er uretmæssigt. Det kan bero på en misforståelse, og man skal aldrig være bleg for at kunne give en undskyldning, og det er der mange der er gode til. Men nogle gange har vedvarende forklaringer og undskyldninger ikke den store effekt. Der er de medier og ledere, der har en tendens til at lade uretmæssige beskyldninger eller skideballer passere som intet var hændt. Tys det hellere ned, så går det nok over af sig selv, synes nogle at tænke. Er man uretmæssigt blevet registreret for et forhold i kriminalregisteret, og er man blevet frikendt i retten, kan registreringen godt blive stående i registeret mange år frem, for ”der var jo nok noget om det” og så har politiet det hvis der skulle vise sig lignende tilfælde hvor man så kan blive vurderet i forbindelse med en lignende ny sag.

Jeg er af den opfattelse, at det er storsindet at sige undskyld, hvis man har gjort en anden person uret. Man taber ikke ansigt af den grund. Tvært imod!

Når race bliver politisk ukorrekt

Nyhedsmedierne fortæller om en grønlænder i København SV, der blev tæsket ihjel i et drikkelag, som medierne udtrykker det.

Det er ellers efterhånden sjældent at medierne giver oplysninger om de impliceredes herkomst. Tidligere var det meget almindeligt at høre- og læse i medierne at en person “af anden etnisk herkomst” havde været impliceret i en voldsepisode. Men det er ikke længere politisk korrekt at oplyse.

Tidligere blev… øh… personer af afrikansk herkomst, betegnet med ordet “neger”, men det blev racistisk, så det blev ændret til “Sort”, hvilket så også blev racistisk, lige som noget så uracistisk som børnebogen “Lille sorte Sambo”, der, uracistisk, blot viser børn om den race-mæssige forskel der nu engang <u>er</u> i verden, også måtte skifte navn af politiske hensyn. Da erstatningen “Farvet” heller ikke længere er gangbart, er der jo næsten ikke flere ord man kan bruge. Og det er måske grunden til at medierne ikke nævner det overhovedet… af politiske hensyn. Det er ikke længere politisk korrekt at give oplysninger om hvilken nationalitet, race, hudfarve en person har.

Men man må vist stadig gerne sige “Hvid”, hvilket jo, på samme måde som “Sort”, også er en race-mæssig forskels-angivelse. Og det er åbenbart også stadig legitimt at oplyse hvis det er en grønlænder. Hvornår ordet “dansker” skal fjernes fra ordbogen, ja, det er vel kun et spørgsmål om tid.

Hvad er definitionen på et netværk

Når man, som IT supporter, hjælper andre med deres IT problemer, er det meget forskelligt hvordan folk opfatter forskellige begreber. Et af disse er ordet “Netværk”. For hvad er et netværk i grunden?

Fiberkabler m.v. Hvor ofte har man ikke hørt vendingen “Netværket er langsomt” når der er noget på computeren som ikke virker så hurtigt som det plejer. Og ofte er det jo ikke netværket, altså det fysiske netværk af kobberkabler, fiberkabler, routere, switche og andre komponenter der tilsammen danner data-netværket, der er langsomt. Meget ofte er det den computer (server) hvor på de data, man vil have adgabg til, der er langsom.

Fællesskaber, såkaldte Communities er jo sociale- eller faglige netværk. Og det er helt korrekt at kalde det for “Netværk”, men det er nok ikke det som der henvises til, hvis det er langsomt.

Alt hvad der er på computeren Mange af de programmer der ligger lokale på den personlige computer kan være langsomme af en eller anden grund, men meget ofte er det netværket der får skylden, selv om computeren måske ikke engang har brug for netværket.

Alt det du skal have adgang til fra din computer
Hver gang du henter data fra en anden computer (server) end din egen, f.eks. en e-mail-server (dit elektroniske posthus), en web-server som du henter websider fra, f.eks. dr.dk, dmi.dk eller andre, kan du opleve at den pågældende server har travlt med at servicere andre der henter meget store data-mængder. Det opleves som at serveren er langsom.

Browseren er det program (Internet Explorer, Firefox, Safari, Opera, m.fl.) som bruges til at vise websider med.

Du bekymrer dig naturligvis ikke om hvorvide de data, du skal have adgang til, er det ene- eller det andet sted. For dig er det bare et stort sammensurium som du kalder “netværket”. Men for at kunne hjælpe dig med et IT problem, kan IT folk ikke bruge et sammensurium til at finde en nål i hø-stakken. For IT-folk er det det vigtigt at du præciserer nærkere hvad det er du har problemer med -web, mail eller lignende. For IT-folk er “Netværket” den første kategori: Fiberkabler m.v., men for alle andre er det svært at afgrænse; det hele er et netværk af uadskildelige computerting.

De samme ords forskellige betydning

Det kan være rigtig svært at kommunikere, hvis man ikke lægger det samme i ordene. Ikke nok med at de samme ord kan betyde flere forskellige ting, afhængig af hvor man lægger trykket, men selv når man siger det på samme måde, kan det have forskellige betydninger.

Hvis en person f.eks. har gjort noget frygteligt – en morder eller en anden forbryder – så kan det være at man udtrykker at man godt kan forstå hvorfor han- eller hun har gjort det. Nogle vil lægge, i den sætning, at man dermed sympatiserer med vedkommende, mens meningen måske blot var at man godt kan sætte sig ind i de (misforståede) konklusioner som personen har gjort sig. Et eksempel her på er massakren i Norge, hvor morderen konkluderede at det er de parlamentariske højreorienterede partier der tillader indvandringen, og hvis han dræber dem, så stopper indvandringen. Man kan godt forstå hans (misforståede) tankegang, altså hvad det er han har konkluderet. Nogle vil tolke at fordi man forstår det, så sympatiserer man også, og det er jo bestemt ikke det samme.

Danskerne er eksperter i at sige ting som de ikke mener, og det gælder også sætninger som kan få den helt modsatte betydning. “Dét var flot”, kan vi sige til en person der har været dygtig og gjort et godt stykke arbejde. Men hvis man laver en kæmpe brøler, kan man også få bemærkningen “Dét var flot”, og her kan tonefaldet være nøjagtig det samme, men have den stik modsatte betydning end det der bliver sagt.

Komma og punktum er meningsbærende

Glem det tekniske i sætningen. Hvad jeg vil vise er hvor vigtigt det er at sætte kommaer og punktummer korrekt.

Min kollega skrev “Dit ssh login ”problem” skyldes at putty forsøger login på flere måder og bliver afvist, hvis du fjerner dette flueben (Attempt GSSAPI auhentication) , så ser du ikke fejlen mere:”

Mente han: “Dit ssh login ”problem” skyldes at putty forsøger login på flere måder og bliver afvist, hvis du fjerner dette flueben (Attempt GSSAPI auhentication) , så ser du ikke fejlen mere:”

Eller mente han: “Dit ssh login ”problem” skyldes at putty forsøger login på flere måder og bliver afvist, hvis du fjerner dette flueben (Attempt GSSAPI auhentication) , så ser du ikke fejlen mere:”

Han skulle have skrevet: “Dit ssh login ”problem” skyldes at putty forsøger login på flere måder og bliver afvist. Hvis du fjerner dette flueben (Attempt GSSAPI auhentication) , så ser du ikke fejlen mere:” (altså punktum efter “afvist” og med stort H i “Hvis”).

Symbolværdi og følelser

Symbolværdien kan ligge meget dybt i folk og kan, i nogle tilfælde, overskygge det egentlige budskab, så det drejes fuldstændigt rundt og får en hel anden betydning end den oprindelige.

Når der er følelser indblandet, kan de bedste og mest reelle hensigter blive forvandlet til det diamentralt modsatte i folks hoveder. De opfatter slet ikke det egentlige budskab.

Handler budskabet om hvorfor “samtlige” tv-kanaler sender samme sportsbegivenhed over en længere periode, er det selve tv-udsendelsen, og ikke sportsbegivenheden, folk opfatter, og er noget man godt kan se det upraktiske i. Men er budskabet [1] om det upraktiske i at “samtlige” tv-kanaler konstant sender det samme om f.eks. tragedien i Norge, fokuserer folk på begivenheden frem for budskabet, og bliver meget forargede over at man dog kan være så følelskold at synes det er upraktisk. Jo, det var skam en særdeles tragisk hændelse, men vi havde jo set det adskellige gange på alle de andre kanaler, og ville nu gerne se noget andet. Men det budskab blev drejet fuldstændigt, så det, der handlede om mængden af udsendelser, blev drejet til indholdet i selve udsendelsen.

Visse muslimers følelser omkring Muhammad tegningerne handlede mere om at danskerne (altså samtlige danskere generelt) er imod muslimer (hvilket jo meget langt fra er tilfældet!!!) frem for at nogle tegninger havde en krænkende effekt på disse muslimer.

Er et budskab først blevet misforstået, er man så fokuseret på det (misforståede) budskab, at næsten intet kan dreje misforståelsen tilbage til det oprindelige. Selv nok så grundige forklaringer, for at få forklaret hvad der i virkeligheden var ment, overhøres fuldstændigt, for man har taget sit standpunkt og folkedomstolen har igen dømt en uskyldig.

[1] http://m.facebook.com/home.php?lb7834e69=#!/story.php?story_fbid=221246997918917&id=186768951366722&refid=0&_ft_a=186768951366722&_ft_tf=221246997918917&_ft_tpi=186768951366722&_ft_ti=22&_ft_fth=ccca3ee00ebe935f&_ft_time_ft=1311481512&_ft_mf_objid=221246997918917

Svar der kræver baggrundsviden

Nogle spørgsmål, kræver en vis form for baggrundsviden, for at man har mulighed for at forstå svaret.

Men mange har ikke tålmodighed til at høre på en forklaring om baggrunden for svaret, og keæver “bare at gå et svar”.

Således er der flere der bliver frustrerede over ikke at få et svar, fordi svaret ryger af sporet. Det gælder både den almindelige borger, såvel som tv-jourmalister der har en begrænset tid til at stille- og få svar på deres spørgsmål.

Frihed til, på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker

I paragraf § 77 i Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953 [1] fremgår det at “Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres”.

Når medlemmer af (uden nogen som helst sammenligning) Dansk Folkeparti, Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse, religiøse ekstremister eller visse andre med en retorik som vi andre ikke bryder os om, udtaler sig, har de, i følge den danske grundlov, den samme ret til at gøre dette frit og med det samme ansvar.

Det er altså ikke op til den almindelige befolkning at afgøre hvad der er tilladeligt at udtale sig om. Alligevel er folkedomstolen blevet mere og mere herskende. Og det er åbenbart blevet helt legitimt, at dem, der, i det danske samfund, selv gør retorikken mere og mere skarp, forsøger at lukke munden på personer, hvis udtalelser de ikke bryder sig om.

Senest er Marlene Wind blevet kritiseret for, som professor ved Københavns Universitet, at have udtrykt kritik af regeringen, Kristendemokraterne og Dansk Folkepartis aftale om indførelse af permanent grænsekontrol og har, af denne grund, valgt at holde en mediepause [2], men selv om dette jo ikke er censur, så er det tankevækkende at Marlene Wind føler sig nødsaget til at trække sig fra offentligheden, i hvert fald for en tid.

Og det passer åbenbart Pia Kjærsgaard godt [3] at hun nu har en kritiker mindre, i hvert fald i den offentlige debat. Inden min research til denne artikel, sad jeg med en tanke på forholdene i det tidligere Sovjetunionen, og det er ret pudsigt at læse om den selv samme opfattelse hos Marlene Wind [3]. Min tanke kan naturligvis være en ubevidst errindring om noget jeg tidligere har hørt eller læst i medierne, men jeg synes det er et pudsigt sammentræf.

Selv har jeg, fra tid til anden hørt folk udtale sig om hvad jeg burde mene eller ikke mene eller ikke burde gøre, om “hvad andre dog vil tænke”, som egentlig blot afspejler deres egne holdninger eller fordomme. Men er det nu op til andre at bestemme hvad jeg må tænke, tro og udtrykke? Ikke i følge grundloven! Nogle mennesker vil så gerne bestemme at man skal rette sig efter dem og hvad de mener.

Men det falder ikke i tråd med ytringsfrihed. Somme tider går ytringsfriheden kun den ene vej.

[1] http://www.grundloven.dk/
[2] http://politiken.dk/politik/ECE1309983/marlene-wind-tager-en-mediepause/
[3] http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-40855904:pia-k-håber-pausen-bliver-lang.html?ss

Så få dig dog et liv!

Fra tid til anden hører man folk udtrykke deres mening om hvad de synes andre burde gøre, frem for f.eks. at sidde og glo tv, lave ting for sig selv eller andet som de, der udtaler sig, ikke lige synes er en ordenlig beskæftigelse.

Men hvad er definitionen på “et liv”, og hvem har ret til at bestemme hvad der er den rette definition?

Rød retorik: Blå fejl begås bevidst

Jeg er træt af de gentagne beskyldninger uden dokumentation, der er i det danske samfund for tiden, om at andres fejl er begået bevidst.

Ralf Hemmingsen, Rektor på Københavns Universitet, blev beskyldt for, bevidst, at have favoriseret Penkowa og nu beskylder Morten Bødsgaard, Claus Hjort Frederiksen for bevidst at have fejlskønnet 43 milliarder.

Det er så nemt at beskylde andre for noget. Det er en barnlig måde at føre politik på, frem for selv at komme med noget sagligt.

Det danske sprog er finurligt

På onsdag har vi et arrangement hvor vi skal spise mad sammen, bagefter. Listen over deltagere, der skulle spise mad sammen bagefter, blev sendt ud:

Hvis du ikke er på listen over deltagere herunder, men gerne vil blive til mad onsdag aften, så må du lige give mig besked senest i morgen formiddag

Nej, jeg vil ikke blive til mad, jeg skal ikke spises, men jeg vil godt blive, og spise med, bagefter.

Min Facebook har været en tur under vandet

For et stykke tid siden hørte jeg en sige “Min Facebook har været en tur under vandet”.

Facebook er en service, et it-system hos Facebook, Inc., 1601 Willow Road, Menlo Park CA 94025, USA, og kan således ikke komme en tur under vandet (med mindre der er oversvømmelse i Californien, hvilket nok ikke det der var ment).

At associere sin mobiltelefon med Facebook og associere sit mail program eller sin browser (som man ser websider med) med internettet, er noget vrøvl.

Det svarer til at kalde sin bil for Motorvejen, en novelle for Biblioteket og en agurk for Drivhus.

Mange associerer ofte den service de benytter, med det middel der leverer ydelsen eller den vej ydelsen kommer

Fodgængeroverfeldt

Et fodgængerfelt kan også kaldes en fodgængerovergang. Men det er skægt når man hører folk trække ordene sammen og kalder det for et fodgængeroverfeldt 🙂

Kan du?

Sætningen “Kan du?” er et spørgsmål der søger en information. Rent sprogligt betyder sætningen vel i virkeligheden “er du i stand til”, men det er langt fra sådan det bliver opfattet, for ofte bruger vi sætningen med en helt anden mening.

Mange vil formentlig opfatte det som en anmodning eller et “krav” til at gøre et eller andet: “Kan du gå ned med skraldespanden”, og det kan somme tider skabe en del konflikter:

  • “Du kan da nok se at jeg ikke kan gøre det lige nu” (underforstået: “Hvad i alverden tænker du dog på?”).
  • “Jamen, det var jo derfor jeg spurgte for jeg vidste det ikke og ville derfor blot vide om du ville være i stand til det, for ellers ville jeg ikke bede dig om det”

kunne man forestille sig en dialog hvor en stresset person opfattede spørgsmålet som “et krav” og ikke som en “søgning efter information”.

Kommunikation er svær og kan skabe mange konfligter.

Er det modtageren der afgør kommunikationen?

Jeg har ofte hørt forskellige mennesker tale om at det er modtageren af en kommunikation, der afgør betydningen.

Jeg synes ofte at man bliver misforstået, og det er uanset hvor meget man forsøger at undgå det. Der er altid nogle som opfatter det, man siger, negativt eller anderledes end det man mente. Et eksempel på dette er at jeg, på min arbejdsplads, nævnte at vi havde et generelt problem, som vi måtte forholde os til og forsøge at få løst. Det var der nogle stykker der opfattede som kritik og utidig indblanding, mens andre opfattede det som det var ment, menlig blot at vi måtte have problemet løst.

Jeg har også læst om kommunikationsplanlægningsmodeller, der retter sig imod at det er modtageren der definerer kommunikationens betydning.

Hvad er egentlig grunden til denne holdning? Hvis man kommunikerer til 10 mennesker, bare for at tage et tal, så er der 10 forskellige opfattelser af det, man siger. Det må da i bund og grund være afsenderen, der jo ved hvad meningen er, der definerer kommunikationens betydning. At enkelte modtagere så misforstår, gør jo vel ikke at betydningen af det, der blev sagt, ændrer karakter?

Bekræftiget

Jeg bruger det selv af vane, men bemærker det alligevel hver gang. Når noget er bekræftet, eller man får en bekræftelse, er vi flere der siger “Bekræftiget” og “Bekræftigelse”.

Er der en “naturlig” forklaring på hvorfor vi siger det, f.eks. et lævn fra gammelt sprog?

Når talen falder på navigation

I daglig tale omtales vores lille vejviser som GPS. Det er ligesom kilo og mobil: Vi associerer det med noget andet end det egentlig er. Vi ved hvad vi mener, når det bliver sagt. Men som vi jo egentlig mener “Kilo gram” og “Mobil telefon” så er GPS jo blot et system. Det er ikke den enhed vi sætter i bilen, på cyklen.

GPS behøver ikke nødvendigvis være den enhed vi navigerer efter, når vi er ude at køre. GPS står for “Global Positioning System” og er egentlig både satellitter, signaler og enheder der kan modtage og sende signalerne i GPS systemet. Ud over navigatorer (vejviser med GPS-modtager, landkort, vejledende stemme m.v. fra Garmin, Tomtom, Navigon m.fl.) findes der også enheder i systemet der kan sende vores- eller tings aktuelle position så andre kan følge os eller vi selv kan følge tingen, der findes “armbånds-enheder” som man kan benytte til at vise ens hastighed m.v. når man løber.

Men vi er dovne, er vi 🙂 Jo, det er lettere at sige “GPS”, “kilo” og “mobil”.

Det er sikkert ikke sikkert

Når man benytter ordet sikkert i en sætning, så angiver det ofte at det i virkeligheden ikke er så sikkert endda.

  • Der går sikkert 1/2 times tid

betyder jo faktisk at man ikke er helt sikker på om det nu tager en halv time eller om der går mere eller mindre)

  • Han er sikkert henne i butikken

indikerer at man antager at det da nok forholder sig sådan, men at man ikke kan være sikker på det

 

Hvornår har jeg lovet dét?

Hvis der er gået et stykke tid siden at man f.eks. har fået lov til noget, en eller anden har tilkendegivet noget eller lignende, kan det være at det er gået i glemmebogen hos den der har accepteret det.

Det kan f.eks. være at man har spurgt en eller anden, om vedkommende ville gøre noget for én eller om det var i orden at man gjorde dette og hint. Efter et stykke tid husker man så personen på at vedkommende havde lovet eller accepteret ens forehavende. Men det kan være at vedkommende har glemt at have lovet det eller accepteret det.

Et meget brugt modspørgsmål, når man ikke kan huske at have lovet eller accepteret det, er: “Hvornår har jeg lovet/sagt det?”

Det er lige som underforstået i spørgsmålet at “hvis du ikke kan give mig tidspunktet for hvornår, så er det nok løgn”.

Er det fordi man har fortrudt sin accept, at man stiller spørgsmålet? Man har jo ikke behov for at vide hvornår man har lovet/accepteret det. Kan der være andre grunde til at man, efter lang tid, stiller spørgsmålet “hvornår har jeg lovet det?”?

Backup af en forsvunden fil

IT-folk får en gang imellem nogle mærkelige henvendelser. I dag modtog jeg en anmodning om at tage backup (sikkerhedskopi) af en forsvunden fil.

Backup er noget man normalt tager for at kunne genskabe data hvis de skulle forsvinde fra maskinen. Hvis filen allerede er forsvundet, kan man ikke tage en backup af den. Men brugeren mente naturligvis at vedkommende gerne ville have genskabt den fra backup 🙂

"Hav en fortsat god dag"

Jeg er flere gange stødt på mennesker der er irriterede over et udtryk, som bruges oftere og oftere, “Hav en fortsat god dag”. Deres argument er “de ved da ikke om jeg har haft en god dag indtil nu”.

Men der er vel ikke tale om, at den fortsat må være god, idet det forudsætter at den har været det tidligere. Er det ikke snarere, at den der siger det, ønsker at ens fortsatte dag, altså resten af dagen, det der er tilbage af den pågældende dag, må være god?

Hvornår siger man "velbekomme"

Når jeg er til frokost oplever jeg tit at folk, der ankommer til bordet, hvor jeg sidder, siger “velbekomme”. Andre siger det også “velbekomme” når de forlader bordet. Nogle, der sidder der i forvejen, siger det når man kommer og sætter sig, mens nogle siger det når man forlader bordet.

I dag fortalte min kollega mig, at han var blevet korrigeret af en anden, idet man angiveligt kun skulle sige det til dem som sidder tilbage, når man forlader bordet, men ikke “må” sige det når man ankommer.

For mig betyder “velbekomme” at “må det bekomme dig vel” og det er vel lige gyldigt om man siger det til dem der sidder og spiser når man kommer, eller om man siger det til dem der stadig spiser, når man forlader bordet. Men man siger det vel ikke til dem der forlader bordet, når man selv sidder tilbage os spiser?

Hvornår bør man, efter din mening, sige “velbekomme” til folk?

Flydende vaskepulver

Jeg har nu skiftet mit vaskepulver ud med flydende… ja, hvad er det nu det hedder?

Mange, inkl. jeg selv, bruger ofte udtrykket “flydende vaskepulver”, men det er jo noget vrøvl, for et pulver er jo en tilstand af et granulat. Jeg tror at vi associerer “vaskepulver” med tøjvask og ordet “flydende sæbe” associeres nok mest med flydende håndsæbe. Man kunne måske kalde det flydende “vasketøjssæbe” for at præcisere hvad det er, men det lyder, i mine ører, lidt tåbeligt. Måske er “flydende tøjsæbe” bedre, men hvad skal man så kalde det vi kender som vaskepulver? “Pulver tøjsæbe”? Nu er vi vandt til at sige vaskepulver, så det skal ikke laves om.

Har du et forslag? Hvad skal vi kaldet den flydende sæbe, vi vasker tøj med?

Tal i billeder – beskriv hvad du mener

De fleste mennesker er ikke vandt til at beskrive ting overfor andre. Folk antager at man kan se hvad den, i den anden ende af telefonen, hentyder til.

For nogle år siden var jeg til team building hvor vi var delt op i to hold. Det ene hold (hold A) skulle gå “ude i marken” med en GPS (ikke en med skærm, men en der kunne sende holdets position*) til det andet hold (hold B)). Hold B havde en skærm så de kunne se hold As position, men ikke ikke hvad der var omkring dem. Hold A skulle så beskrive hvad de så, til hold B, og hold B  skulle fortælle hvor hold A skulle gå hen. Det er hamrende svært for begge parter. For hvad er det hold B mener med “Gå til højre og drej ned ad første vej” for hold B kan ikke se hvilken retning hold A vender og mener hold B nu den første vej eller den sti der kommer først?

Når folk skal beskrive IT, så går det lige så galt. I dag fik jeg en besked på Facebook:

“I min mail står der et filter jeg gerne vil have væk. Kan du hjælpe?”

Mange bruger en bestemt betegnelse om mange forskellige ting. F.eks. er der nogle der siger de går på Internettet, når de blot læser deres mail, andre siger det samme når du ser på websider med deres browser.

For at anskueliggøre problemet svarer det lidt til at jeg beder dig gå hen til gaden og se hvilket nummer han bor i. Der er ingen beskrivelse af hvor det er eller hvem det er.

Hvad mente personen med “min mail”? Besked-funktionen på Facebook eller den mail vedkommende læser med Outlook. Eller måske med en web-browser på f.eks. Hotmail eller Gmail? Et filter kan også være mange ting.

Når du skal have hjælp og personen, som skal hjælpe dig, ikke kan se din skærm, så beskriv hvordan det er du ser det og hvor er det  du ser det? Og hvornår det sker (f.eks. når jeg klikker på XXXX så sker der….). Er det når du ser den enkelte besked eller er det når du ser listen over beskeder eller andet?”

De fleste ikke-it-kyndige vil ikke have at såkaldte nørder taler ned til dem, når de skal forklare noget, men på samme måde skal de samme “it nørder” altså også have skåret ud i pap hvad det er du mener. Selv om supportere er gode til at gætte, så kan vi ikke altid se din skærm og se hvad du mener.

*) Enheden finder sin position ved hjælp af GPS (satellit-navigation) og sender informationen om positionen til en modtager-enhed via GSM (mobiltelefon-teknologi).

I varmen har man brug for køling

Her i varmen er det godt at have et køleanlæg, og jeg har længe været på udkig efter ét, men de fleste larmer meget og bruger en masse strøm.

Jeg snakkede med min mor i telefonen forleden dag. 500 kroner i Bilka? Kun 1 meter i bredden, og så kan man slet ikke høre det, når det kører på laveste indstilling, sagde hun. Det var da billigt for et køleanlæg, sagde jeg, tænkende at et køleanlæg som er 1 meter i bredden da er et stort anlæg (lidt lige som dem vi har på mit arbejde), og så uden at det larmer. Sådan et må du meget gerne købe til mig, når du alligevel er der (det er hun hver uge).

Og min kære mor havde jo ret. Det var et køleanlæg, altså sådan et aggregat som giver noget køling i varmen. Men en ventilator er nu ikke det jeg forstår ved et køleanlæg 😀

Nulstil, et mærkeligt udtryk

En af de ord, (formentlig oversættelse fra engelsk) som jeg ikke kan forstå, er ordet “Nulstil”. Havde der været tale om en tæller, kunne jeg forstå at man kunne nulstille den, men det bliver brugt i alle mulige sammenhænge hvor man ellers, på engelsk, ville have brugt ordet “Reset”, altså tilbage til udgangspunktet.

Hvordan kan man nulstille

  • En adgangskode? Og hvor mange 0’er skal der så være i adgangskoden? Ikke en særlig svært adgangskode at gætte.
  • Hvis du vil annullere, så klik på “Nulstil”. Hmm
  • tilbage til fabriksindstilling?
  • nulstille sit barometer (Det er vel de færreste barometre der kan vise intet lufttryk overhovedet, tænker jeg)
  • På Volvos websted om Volvo model 240, skriver de Nulstil servicelampen. Hvordan i alverden nulstiller man en lampe?

Hvorfor er det kommet til at hedder “Nulstil” på dansk. Har vi ikke et bedre ord?

Du bliver meldt til politiet for manglende rejsehjemmel

Danmarks Radios Nyhedskanalen på DAB, der vist nok sender en kopi af timenyhederne fra DR P1, kunne i morgen kl. 06:00 og den følgende time, berette at man fremover vil blive meldt til politiet, hvis man ikke medbringer gyldig rejsehjemmel.

“Klip dit kort med et smil, ellers risikerer du at blive meldt til politiet”, lød det. Og det fik mig til at spekulere over, om jeg så også ville blive meldt til politiet, hvis det nu ikke var med et smil at jeg medbragte gyldig rejsehjemmel. Eller hvad nu hvis det er DSBs billetautomater der stempler forkert? Som jeg har været ude for, fastholdt DSB sin bøde på kr. 500,- da jeg henvendte mig til dem, efter at være blevet stoppet i toget få minutter efter at jeg havde meldt fejlen ved stempelmaskinen til Servicetelefonen på stationen.

Sagen her dækker nu over at passagerer uden gyldig rejsehjemmel vil blive meldt til politiet, hvis de er aggresive, fysisk eller verbalt. Og der er 0-tolerance.

Det er DSBs nye stil. Så hvis maskinen stempler forkert, så tag for Guds skyld ikke med toget, du kan risikere at komme i fængsel.

Varemærke krænket

Hvornår er et navn, et varemærke? Ja, et varemærke er jo egentlig blot det som man kalder den vare, man handler med. Og man kan jo kalde det hvad som helst. Men hvordan står man, hvis den person, der bruger dette som varemærke, føler at sit varemærke er blevet krænket? Betyder det så at man ikke må bruge det, fordi den anden kom først?

Selv om jeg faktisk fandt på navnet “Ordkløver” uden at kende til den anden blog med et navn meget lignende mit, så har jeg alligevel ændret navnet. Og danske tegn som ‘ø’ er alligevel ikke særlig velegnede til web-adresser, så for at undgå ‘ø’ havde jeg bare kaldt den adressen “blogbogstaver”, men med navnet “sprogbrug” har jeg hverken ‘ø’ i navn eller adresse.

Den egentlige årsag til at jeg ændrede navnet var at jeg venligt, men meget bestemt og en anelse truende, blev bedt om, straks, inden 14 dage, at nedlægge min blog. Jeg vil ikke gå nogen i bedene, så derfor har jeg ændret bloggen, men også for at undgå at få en sag på halsen mens jeg undersøger fakta om hvad der er rigtigt og forkert i denne sag, eller Nationen lukker min blog på grund af anmeldelsen.

Men hvordan ligger det nu med juraen. Har man eneret til at bruge et navn fordi man er momsregistreret og bruger dette navn som en varebetegnelse? Hverken navnet “Ordkløver” (eller “Ordkløveren” som var det tilsvarende blog-navn) eller blogbogstaver er registrerede varebetegnelser. Et opslag i CVR registeret viser godt nok at pågældende firma findes, men et opslag i Patent og Varemærkestyrelsens register viser ikke at de to navne er registrerede varemærker.

Så for mig at se er der ikke noget at komme efter. Man kan vel ikke sådan bare kræve retten over ord som “Ordkløver” der er et almindelig dansk ord, med mindre man har fået ret til at disponere over det. Der er også et firma der hedder “Sprogbrug”, så måske får jeg også en henvendelse om brug af det ord. Patent- og varemærkestyrelsens register viser dog heller ikke nogen registrering af dette navn.

Hvis man føler sig krænket over at jeg brugte ordet Ordkløver, så får man godt nok travlt med at komme efter alle de andre der bruger samme navn. Og navnet Blogbostaver er nu også rigtig meget brugt.

En kærlig hilsen

Der er mange måder som man bruger til at underskrive sig med i breve og e-mails. Det er naturligvis op til alle hvordan de vil underskrive, men jeg har det nu altså svært når der står “Kærlig hilsen” fra en vildt fremmed. Jeg har det også svært, når vi, på mit arbejde, er blevet bedt om at indlede breve med “Kære”.

For mig er brugen af “Kære” og “Kærlig hilsen” noget der er forbeholdt dem man holder af, som familie, sin kæreste eller ægtefælle og ikke noget man skriver til vildt fremmede, endsige bekendte og kolleger.

En “kærlig hilsen” er, for mig, noget der indikerer en vis tilknytning til den person man skriver det til. Jeg vil meget hellere underskrive med “Hilsen”, “Venlig hilsen” eller “Med venlig hilsen”. Uformelt kan man starte med “Hej” eller lignende. Skal indledningen være formel kan man evt. starte med navn, f.eks. “Henrik,” eller slet ingen ting, men det virker mere uhøfligt, synes jeg. Jeg har tit spekuleret over hvilken frase man ellers kan begynde et formelt brev med.

Men “Kære”… det vrider sig i kroppen hver gang jeg skal skrive det. Og jeg bruger aldrig “Kærlig hilsen” til nogen som jeg ikke har et nært forhold til (eller ønsker at få det).

Undskyldning – forklaring eller bortforklaring

En undskyldning eller en forklaring kan godt være sand, men mange fortolker ofte ordet ”undskyldning” med betydningen ”dårlig undskyldning” hvilket indikerer at det er noget der formentlig er løgn. Altså hvis man kommer for sent fordi bussen gik i stykker, så kan man give en undskyldning eller en forklaring, men det er jo ikke løgn af den grund, hvorimod en ”dårlig undskyldning” indikerer at det er usandt.

En dårlig undskyldning – i modsætning til en undskyldning! – er et forsøg på en bortforklaring med noget der er usandt. Det er en undskyldning eller forklaring ikke. Men “undskyldning” bliver ofte brugt i betydningen “dårlig undskyldning”.

Mange antager altså, som udgangspunkt, at andre, pr. definition, afgiver en løgn når de blot giver en forklaring.

Mit Internet

Et af de ord som mange mennesker bruger, er “mit internet”. Og medierne er i stor udstrækning med til at udbrede denne misforståelse. Det de mener, er naturligvis den forbindelse de har til internettet, altså “Min Internetforbindelse”.

I grunden er det jo kun ét net, lige som f.eks. et fiskenet. Det har også flere forgreninger, og nogle forgreninger går ud til kanten (forbindelsen ind til nettet), men det er stadig kun ét net.

Eller f.eks. sociale net. Her kan man have mange forskellige grupper af sociale netværk, som ikke har noget med hinanden at gøre, men så snart de har dét, er det ét netværk.

Sådan er det også med internettet; der er en masse forgreninger ude i kanten af nettet (forbindelsen mellem brugerens computer og internettet). Derfor er der ikke noget der hedder “Mit Internet”. Internettet er ét net, og det er på en måde “vores alle sammens”. Der er ingen der har Internet der hjemme.

PS: Hvis du nu påtænker at komme med diverse spydige kommentarer, så vær opmærksom på at jeg ikke har skrevet det for at være efter nogen, men at det blot var en oplysning. Så spydigheder vil blive slettet.