Rigtige mænd tager ikke backup… De græder!

Sikkerhedskopiering af din computer. Et ord der florerer i computerverdenen og sikkert også andre steder, er at “rigtige mænd tager ikke backup. De græder…”. Og mens jeg alligevel sad og ventede på at min backup skulle blive færdig, så kom jeg til at tænke på de mange mennesker, der har fortalt mig at de faktisk ikke ved hvordan de skal gøre eller at de ikke tænker over det.

Og derfor denne, lidt mærkværdige blog. For i stedet for at fortælle enkeltpersoner om hvordan man gør og hvorfor man bør gøre det, så kan jeg lige så godt fortælle det et sted hvor mange andre måske også kunne være interesserede.

Men er det nu så vigtigt? Jeg er ikke nogen rigtig mand, for Jeg selv er paranoid når det gælder backup. Jeg har flere gange måtte bruge meget tid på at forsøge at redde folks billeder og andre data, efter at deres harddisk er gået i stykker. Og det er langt fra alt der kan reddes. Jo, hvis man har 60.000 kroner for meget, så kan Ibas i Norge ofte redde harddiske, selv efter en brand. Men i de fleste tilfælde, har du mistet dine billeder, dokumenter og lignende, så er der ikke noget at gøre hvis du ikke har en backup.

For nylig deltog jeg i et Photoshop Elements kursus, og en af de ting som læreren startede med at fortælle var at backup, det er ikke så nødvendigt, og det er faktisk spild af tid. Egentlig underligt at høre fra en professionel fotograf og journalist som angiveligt har mere end 1 Terabyte af billeder (svarende til 13506186 fotos[1]) gemt på sin harddisk. Jeg er meget forundret over hans holdning.

Ja, backup kan godt være tidskrævende, men for de fleste computerbrugere er det ikke noget større arbejde. Når bare man ved hvordan man skal gøre. Og det håber jeg at denne blog kan være en hjælp til.

[1] En Terabyte er 1099511627776 bytes (eller 1048576 MB eller 1024 GB) og hvis hans fotos har en størrelse på 640×480 (Bredde x højde) med en opløsning (antallet af korn i billedet) på 300 pixels pr. tomme (PPI) – hvilket var hvad han fortalte at han gemte sine billeder i – vil dette være omkring 13506186 photos totalt på hans harddisk.

Reklamer

Om Henrik Rasmussen

See https://about.me/hrasmussen.dk
Dette indlæg blev udgivet i Sikkerhedskopiering og tagget . Bogmærk permalinket.

5 svar til Rigtige mænd tager ikke backup… De græder!

  1. MasFuego siger:

    Sikke da en spade. Jeg laver backup af alle mine dokumenter en gang om ugen. Hvis man gør det, er det sgu ikke særlig tidskrævende. Der er jo ingen der siger at man også backe sine programmer op, som man jo nok alligevel har på andre medier. Men selvfølgelig hvis man lader det ligge indtil man man har i TB-vis af dokumenter og billeder, kan jeg da godt forstå at det bliver lidt træls.

    Rigtige mænd……..er tilsyneladende idioter hvis man skal tro på alt det der bliver sagt om dem

  2. Peter siger:

    Din udregning er underlig… et foto på 640×480 (den gamle vga størrelse) har 640 gange 480 pixels. Hvis opløsningen (det er vel det, du taler om?) er 300 dpi (dots per inch), betyder det at fotoet lidt over to tommer på den ene led og lidt under to tommer på den anden.

    Normalt opgiver man fotoets FYSISKE størrelse i tommer og indscanningens opløsning i punkter pr. tomme (dpi). Ved digitale kameraer i den professionelle klasse taler vi nu om dage om 12 Mpixels, dvs et billede på 4000 x 3000 pixels. Med 24-bits farveopløsning er der 3 bytes pr pixel – et billede fylder altså 36 MB (ukomprimeret, dvs RAW). Hvilket så giver omkring 30.000 billeder på en TB harddisk.

    Tallene her er ret omtrentlige – på den anden side burde du vide, at harddisk producenter nu om dage ofte regner 1 MB som en million bytes, ikke 1024 gange 1024 bytes som i gamle dage. OG at der ofte er røget 5% af kapaciteten, når først formatering osv. er afsluttet!

    P.

  3. Til Peter: Du har fuldstændig ret. Det var en helt uvidenskabelig udregning. I denne sammenhæng er det ikke væsentligt om billedet er komprimeret i gif, jpg, png eller andet eller om størrelsen nu er det ene eller det andet. Det vigtige er at der er noget som de fleste forstår, så jeg ikke skræmmer dem væk på forhånd med en masse tekniske detaljer. Havde jeg skrevet om billedbehandling eller lignende, så havde jeg gjort mere ud af fakta. Men det er, som sagt, fuldstændig uvæsentligt i denne sammenhæng.

    Jeg gemte et af mine billeder i 640 x 480 pixels (bredde/højde) med en 300 pixels/inch opløsning (i følge Photoshop Elements “Image size” og “File info”) og så kiggede jeg på fil-størrelsen som viste 79,5 KB. Og 79,5KB x 1024 = 81.408 Bytes.

    Så tog jeg 1.099.511.627.776 Bytes (1 TB) og dividerede med 81.408 Bytes hvilket giver mig 13.506.186,465408805031446540880503 billeder, eller medrundet 135.061.86 billeder.

  4. belladotte siger:

    rigtige kvinder tager backup og jeg er en af dem 🙂

  5. Ih det er godt at høre 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s