Her i varmen er det godt at have et køleanlæg, og jeg har længe været på udkig efter ét, men de fleste larmer meget og bruger en masse strøm.
Jeg snakkede med min mor i telefonen forleden dag. 500 kroner i Bilka? Kun 1 meter i bredden, og så kan man slet ikke høre det, når det kører på laveste indstilling, sagde hun. Det var da billigt for et køleanlæg, sagde jeg, tænkende at et køleanlæg som er 1 meter i bredden da er et stort anlæg (lidt lige som dem vi har på mit arbejde), og så uden at det larmer. Sådan et må du meget gerne købe til mig, når du alligevel er der (det er hun hver uge).
Og min kære mor havde jo ret. Det var et køleanlæg, altså sådan et aggregat som giver noget køling i varmen. Men en ventilator er nu ikke det jeg forstår ved et køleanlæg 😀