Førerløse biler og sikkerhed

Er førerløse biler usikre? Uber måtte droppe sine førerløse biler på grund af en personpåkørsel.

Men var det den førerløse bils skyld? Ville et menneske kunne have reageret bedre? Jeg har hørt, at personen var gået direkte ud foran bilen, og dét ville et menneske heller ikke kunne have nået at reagere på.

Automatikken skanner konstant omgivelserne og er ikke uopmærksom på noget tidspunkt, som mennesker ofte er – for ikke at nævne dem, der kører med hovedet under armen.

Udgivet i Hverdagsting | Tagget | Skriv en kommentar

Føler du dig truffet?

Føler du sommetider, at jeg skriver om dig? Så er dette til dig. Ja til alle 20-30 “dig”, der føler sig truffet af at jeg skriver lige netop om DIG.

Hvis du taget dét personligt, er det fordi du OGSÅ kan knyttes til dét, jeg skriver, ikke fordi det er DIG, jeg skriver om. Hvis du føler dét, er det dig, der er noget galt med. Jeg skriver generelt om dét, jeg i mange sammenhænge oplever, jeg udleverer ikke enkeltpersoner.

Jeg vil ikke cencureres for, hvad jeg må eller ikke må skrive, bare for at undgå at 20-30 personer føler sig personligt ramt. Jeg vil ikke ligge under for cencur, bare fordi nogle har en misforstået følelse af at være udleveret.

Udgivet i Hverdagsting, Sprogbrug | Tagget , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Spansk niveau 5 gentages flere gange

I Det spanske Hus i København er de første fire niveauers undervisning fokuseret på undervisning i grammatik. Herefter tager man niveau 5, der fokuserer sig på at bruge og træne grammatikken, nogle gange, indtil man er klar til at gå videre til niveau 6.

Og dét er smart, for man lærer forskelligt, og man kan så gentage niveau 5 et antal sæsoner, indtil man er klar til at gå videre, uden at gentage det samme materiale om og om igen.

Dette var jeg ikke klar over. Måske havde jeg ikke været der, den gang min lærer fortalte om det, eller også havde han ikke fået fortalt om denne konstruktion.

Efter at have taget niveau 5, var det naturligt for mig, at niveau 6 ville være efterfølgeren, som jeg skulle på, men for at være sikker på at komme på det rigtige efterfølger-niveau (der er både niveau 6, litteratur og niveau 6, artikler), skrev jeg til læreren.

Til min overraskelse – og forvirring – blev min lærer ved med at svare mig om niveau 5 (og et et hold-nummer), når jeg skrev til ham om niveau 6. Jeg tænkte, at han nok havde misforstået, så jeg tilmeldte mig niveau 6, og fik en automatisk mail om det niveau, jeg havde tilmeldt mig, men kort tid senere endnu en mail om, at jeg nu var tilmeldt niveau 5. Men efter at have talt med læreren, forstod jeg det, og betalte for niveau 5.

Udgivet i Spansk (sprog) | Skriv en kommentar

Hvor når grænsen #metoo

Der er ingen tvivl om, at sexchikane ikke kan tolereres. Men hvor går grænsen? Er det ikke utroligt individuelt, hvornår det opfattes som chikane?

Hvis tante Møghe var virkelig … og der er sikkert kvinder som hende …hvor mange mænd ville så ikke blive uskyldigt anklaget for sexchikane? Og på hvilket grundlag? Er det fair overfor de mænd, som bliver uskyldigt dømt (af folkedomstolen)? Tante Møghe kunne anklage mænd, der blot så på hende fra den anden side af gaden, for sexchikane.

Jeg er sikker på, at der er mange mænd, som folkedomstolen dømmer for noget, de pågældende mænd faktisk ikke har gjort.

Udgivet i #Metoo | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Spanske forkortelser: EE.UU.

Jeg troede at EE.UU. var en spansk måde at skive EU på, men jeg har netop fundet ud af, at det er forkortelsen for USA. USA hedder på spansk Estados Unidos og grunden til at det står to gange er fordi det måden at angive flertal på, i forkortelser.
 
Udgivet i Spansk (sprog) | Skriv en kommentar

Butterfly spanish

En anden kilde, som jeg benytter som supplement til den klassebaserede undervisning, jeg modtager, er Butterfly Spanish, Anas Youtube-videokanal. Dette er hendes hovedkilde til undervisning, hvor hun, nogle gange om måneden, lægger en video op med et nyt emne. Ana er fra Mexico, men hun forklarer spansk både som det tales i sydamerika og i Spanien.

Flere medstuderende har nævnt for mig, at de også benytter sig af Anas videoer. Hun er ret populær, som kilde til at lære spansk, hvis man kan se bort fra at hun somme tider er lidt skabagtig for at virke spændende og vedkommende.

Hun har også en Facebook-side, hvor du også har mulighed for at se hendes Youtube-videoer.

Ana har for nylig fået et website, hvor man dog hovedsageligt kan tilmelde sig hendes nyhedsbrev med tips til spanskundervisningen, og donere et beløb, men du kan også se hendes videoer her.

Udgivet i Spansk (sprog) | Skriv en kommentar

Gratis podcasts: Coffee Break Spanish, rigtig god undervisning

I min søgen efter supplerende undervisning, som ikke krævede min konstante deltagelse, men som jeg kan tage, når jeg har tid, fandt jeg Coffee Break Spanish podcast, som jeg virkelig lærer meget af.

Jeg får rigtig meget ud af at lytte til de gratis podcasts. Mark, som er læreren, underviser på en rigtig god måde, og gentager igen og igen, langsomt og lærerigt. Han er virkelig god til at undervise. Cara, er eleven. Hun er ikke bare en fiktiv person eller skuespiller, men som bliver undervist i spansk. Som vi andre ville gøre, spørger hun ind til dét, hun ikke forstår, og Mark forklarer rigtig godt.

Jeg selv lytter til det i iTunes på min mobiltelefon eller computeren, men det er også tilgængeligt på nettet eller sågar i Spotify.

Podcasts, i sig selv, er rigeligt til, at jeg får en rigtig god undervisning, men RadioLingua, som udgiver Coffeee Break Spanish, har meget andet, man kan få adgang til, hvis man tegner et abonnement.

Udgivet i Spansk (sprog) | Skriv en kommentar