Jeg bruger det selv af vane, men bemærker det alligevel hver gang. Når noget er bekræftet, eller man får en bekræftelse, er vi flere der siger “Bekræftiget” og “Bekræftigelse”.
Er der en “naturlig” forklaring på hvorfor vi siger det, f.eks. et lævn fra gammelt sprog?
Henrik Rasmussen 
Bekræftigelse er simpelthen dårligt Dansk. Ordet findes ikke. Det hedder bekræftelse!
Det skurer også i mine ører, når nogen siger forpligtigelse – men det er helt legitimt og findes i ordbogen. Det har samme mening som forpligtelse.