Om Sikkerhedskopiering

Sikkerhedskopiering af din computer. Et ord der florerer i computerverdenen og sikkert også andre steder, er at “rigtige mænd tager ikke backup. De græder…”. Og mens jeg alligevel sad og ventede på at min backup skulle blive færdig, så kom jeg til at tænke på de mange mennesker, der har fortalt mig at de faktisk ikke ved hvordan de skal gøre eller at de ikke tænker over det.

Og derfor denne, lidt mærkværdige blog. For i stedet for at fortælle enkeltpersoner om hvordan man gør og hvorfor man bør gøre det, så kan jeg lige så godt fortælle det et sted hvor mange andre måske også kunne være interesserede.

Men er det nu så vigtigt? Jeg er ikke nogen rigtig mand, for Jeg selv er paranoid når det gælder backup. Jeg har flere gange måtte bruge meget tid på at forsøge at redde folks billeder og andre data, efter at deres harddisk er gået i stykker. Og det er langt fra alt der kan reddes. Jo, hvis man har 60.000 kroner for meget, så kan Ibas i Norge ofte redde harddiske, selv efter en brand. Men i de fleste tilfælde, hvor du har mistet dine billeder, dokumenter og lignende, så er der ikke noget at gøre, hvis du ikke har en backup.

Ja, backup kan godt være tidskrævende, men for den almindelige computerbruger er det ikke noget større arbejde. Når bare man ved hvordan man skal gøre. Og det håber jeg at denne blog kan være en hjælp til.

2 Kommentarer til Om Sikkerhedskopiering

  1. Tjinsen skriver:

    Venter med spænding. Jeg aner nemlig ikke hvordan jeg skal gribe det an. Håber at du kan formidle det så selv jeg kan være med. Er bestemt ikke nogen “haj” til pc men vil så nødigt miste alle mine billeder.

  2. Henrik Rasmussen skriver:

    Hej Tjinsen.

    Jeg skal prøve at gøre mit bedste :-) Og er der noget som du ikke forstår, så skal du naturligvis bare spørge.

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s